Barnet i hjemmet

AFSNIT 14—OPRETHOLDELSE AF LEGEMLIG SUNDHED

Kapitel 61—HUSMODEREN I KØKKENET^*

Husmoderens høje kald. — Intet arbejde er vigtigere end husgerning. Det kræver forstand og erfaring at lave god mad og at servere sunde retter på en indbydende måde. Den, der tilbereder maden, vi skal komme i vor mave, hvor den bliver forvandlet til blod, som ernærer organismen, indtager en meget betydningsfuld og ophøjet stilling.¹ BIH 357.1

Det er absolut nødvendigt for enhver ung at have et gennemgribende kendskab til hverdagens pligter. En ung kvinde kan i nødsfald klare sig uden kendskab til fransk eller algebra eller endog uden at kunne spille klaver; men det er absolut nødvendigt, at hun lærer at bage godt brød, at sy velsiddende tøj og med duelighed udføre de mange pligter, der hører med til at skabe et hjem. BIH 357.2

Intet er af mere livsvigtig betydning for hele familiens sundhed og lykke end at den, der laver maden, er dygtig og fornuftig. Laver hun dårlig og usund mad, kan hun hindre og endog ødelægge både den voksnes nyttige egenskaber og barnets udvikling. Eller hun kan, ved at sørge for mad, der er tilpasset efter legemets krav og samtidig er indbydende og velsmagende, udrette lige så meget i den rigtige retning, som hun ellers udrettede i den forkerte retning. Sådan er livets lykke på mange måder tæt sammenknyttet med troskab i dagliglivets pligter.² BIH 357.3

Madlavning er en stor kunst. — Det er ingen ringe sag at lave mad. . . . Denne kunst burde betragtes som den mest værdifulde af alle, fordi den er så nær knyttet til livet. Den burde være genstand for større opmærksomhed; for hvis organismen skal danne godt blod, kræves der god næring. Det er det lægemissionsarbejde, som god madlavning er, der danner grundlaget for, at man kan bevare sundheden. BIH 357.4

Sundhedsreformen bliver ofte gjort til det modsatte, ved at maden gøres smagløs. Mangelen på kendskab til at lave sund mad må afbødes, før sundhedsreformen kan blive en succes. BIH 358.1

Det er kun få, der kan lave god mad. For mange mødre vil det være nødvendigt at tage undervisning i madlavning, for at de på en tiltalende måde kan servere veltilberedt mad for deres familie.³ BIH 358.2

Lær at mestre kunsten. — Vore søstre har ofte intet kendskab til madlavning. Til sådanne ønsker jeg at sige: Jeg ville gå til den allerbedste kok, der findes i landet, og om nødvendigt blive der i ugevis, indtil jeg havde lært at mestre kunsten og var blevet en klog, dygtig kok. Dette ville jeg gøre, selv om jeg var fyrretyve år gammel. Det er jeres pligt at lære at lave mad, og det er jeres pligt at lære jeres døtre at lave mad.⁴ BIH 358.3

Læs og før det ud i praksis. — Mad kan tilberedes enkelt og sundt, men det kræver dygtighed at gøre den både velsmagende og nærende. Kvinder bør læse for at lære at lave mad og derpå tålmodigt omsætte det, de har lært, i praksis. Mennesker lider, fordi de ikke vil gøre sig denne ulejlighed. Til sådanne siger jeg: Det er tid for jer at vække jeres slumrende kræfter og lære noget. Tænk ikke, at den tid er spildt, der bruges til at opnå grundig viden og erfaring i tilberedningen af sund og velsmagende mad. Uanset hvor stor erfaring I har i madlavning — hvis I stadig har ansvaret for en familie, er det jeres pligt at lære at sørge godt for den.⁵ BIH 358.4

Både variation og enkelhed er af afgørende betydning. — Måltiderne bør være afvekslende. De samme retter tilberedt på den samme måde bør ikke sættes på bordet dag efter dag. Man spiser med større appetit, og organismen får større nytte af maden, når kosten varieres.⁶ BIH 359.1

Vore legemer opbygges af det, vi spiser; og for at danne væv af god kvalitet må vi have den rette slags føde, og den må tilberedes med en sådan dygtighed, at den på bedste måde tilpasses organismens behov. For dem, som laver mad, er det en hellig pligt at lære at til-berede sund mad på varierende måder, så den kan blive både velsmagende og sund.⁷ BIH 359.2

Selv ved borddækningen udøver skikke og ydre pragt deres ulykkelige indflydelse. Den sunde tilberedning af maden bliver sat i anden række. Serveringen af en mængde retter kræver tid, penge og hårdt slid, uden at man udretter noget godt derved. Det er måske moderne at få en halv snes retter til et måltid, men denne mode er ødelæggende for helbredet. Det er en skik, fornuftige mænd og kvinder burde fordømme både i ord og gerning. . . . Hvor ville det være langt bedre for husstandens helbred, hvis forberedelserne til måltidet blev mere forenklet.⁸ BIH 359.3

Følgerne af dårlig madlavning. — Dårlig madlavning tærer tusinders livskraft bort. Flere sjæle går fortabt af denne grund, end de fleste forestiller sig. Den bringer forstyrrelse i organismen og fremkalder sygdom. Og i denne tilstand kan de himmelske ting ikke så let opfat-tes.⁹ BIH 359.4

En utilstrækkelig, dårligt tilberedt kost skader blodet ved at svække de bloddannende organer. Den bringer organismen i uorden og medfører sygdom med påfølgende oprevne nerver og dårligt humør. Ofrene for dårlig madlavning kan tælles i tusind- og titusindvis. Over mange grave kunne der stå: “Døde på grund af dårlig madlavning.” “Døde som følge af en mishandlet mave.”¹⁰ BIH 359.5

Lær jeres børn at lave mad. — Forsøm ikke at lære jeres børn at lave mad. Derved bibringer 1 dem principper, som de må have i deres religiøse uddannelse. Ved at undervise jeres børn i fysiologi og lære dem at lave mad, enkelt og dog dygtigt, lægger I grundvolden for de allernyttigste grene af uddannelsen. Det kræver dygtighed at bage godt, let brød. Der er religion i god madlavning, og jeg tvivler på de menneskers religion, som er for uvidende og for ligegyldige til at lære at lave mad.¹¹ BIH 360.1

Vejled dem tålmodigt og glad. — Mødre bør tage deres døtre med sig ud i køkkenet, medens de endnu er ganske unge, og lære dem kunsten at lave mad. Moderen kan ikke forvente, at hendes døtre skal kunne forstå husholdningens mysterier uden oplæring. Hun bør vejlede dem tålmodigt og kærligt og gøre arbejdet så behageligt, som hun kan, ved sit glade smil og sine opmuntrende påskønnelser.¹² BIH 360.2

Kritiser ikke, selv om det mislykkes et par gange. Modløsheden har allerede meldt sig og frister dem til at sige: “Det nytter ikke noget; jeg kan ikke.” Nu må der ikke kritiseres. Viljen er ved at blive svækket. Den trænger til at anspores med opmuntrende, fornøjede og fortrøstningsfulde ord som: “Du skal ikke tage dig af de fejl, du har gjort. Du er bare i lære og må regne med at lave bommerter. Prøv igen. Gør dig umage og vær meget omhyggelig, så skal det nok lykkes.”¹³ BIH 360.3

Således kølnes interessen og iveren. — Mange mødre forstår ikke denne kundskabsgrens betydning og fore-trækker at gøre alting selv fremfor at påtage sig vanske-lighederne og bekymringerne med at vejlede deres børn og finde sig i deres uheld og fejltagelser, medens de undervises. Og når deres døtres bestræbelser mislykkes, sender de dem bort med ordene: “Det er ingen nytte til; det kan du ikke. Du forstyrrer og plager mig mere, end du hjælper mig.” BIH 360.4

Således bliver deres første forsøg afvist, og deres første nederlag kølner i den grad deres interesse og iver efter at lære, at de gruer for at prøve igen og foreslår at sy, strikke, gøre rent, ja alt andet end netop det at lave mad. Her var moderen slet ikke situationen voksen. Hun burde tålmodigt have vejledt dem, så de med øvelsen kunne få en erfaring, som ville fjerne den uerfarne arbejders kejtethed og råde bod på de klodsede bevægelser.¹⁴ BIH 361.1

Den forberedelse til det praktiske liv, der er mest påkrævet for unge kvinder. — Unge kvinder bør undervises grundigt i madlavning. Det er en viden, som kan komme dem til nytte, uanset hvilke livsvilkår de har. Det er den uddannelsesgren, der mest direkte påvirker menneskers liv, og da især dem, vi har mest kær.¹⁵ BIH 361.2

Jeg sætter pris på min syerske, og jeg værdsætter min sekretær; men min kokkepige, der er dygtig til at tilberede maden, som opretholder livet og giver næring til hjerne, ben og muskler, fylder den vigtigste plads blandt hjælperne i min familie.¹⁶ BIH 361.3

Der findes unge kvinder, som mener, at madlavning og anden husgerning er for simpelt arbejde, og af den grund har mange unge piger kun ringe begreb om de pligter, der påhviler en hustru og moder, når de gifter sig og skal sørge for en familie.¹⁷ BIH 361.4

Byg på denne måde en barriere mod dårskab og unoder. — Når 1 lærer dem [jeres døtre] kunsten at lave mad, bygger I en barriere omkring dem, som vil bevare dem mod dårskab og unoder, de ellers ville blive fristet til at tage del i.¹⁸ BIH 361.5

Både mænd og kvinder bør lære at lave mad. — Mænd såvel som kvinder har brug for at kende til en enkel og sund tilberedning af maden. Deres arbejde kalder dem ofte hen, hvor de ikke kan få sund mad; hvis de da har kendskab til at lave mad, kan de bruge dette til et godt formål. ¹⁹ BIH 361.6

Både unge mænd og unge kvinder burde undervises i, hvorledes de kan lave mad på en økonomisk måde og undgå alt i retning af kødkost.²⁰ BIH 362.1

Vær økonomisk; undgå spild. — Ved enhver form for madlavning bør dette spørgsmål overvejes: “Hvordan kan maden tilberedes på den naturligste og billigste måde?” Og man bør omhyggeligt bestræbe sig på, at det, der bliver tilovers fra måltiderne, ikke går til spilde. Planlæg, hvordan disse madrester på en eller anden måde kan blive anvendt. Denne færdighed, sparsommelighed og omtanke er en formue værd. Tilbered knap så meget mad i den varme del af året. Brug mere tørstof. Mange fattige familier kan oplyses om grunden til, at de er fattige; der går så meget småtteri til spilde, at de næppe har nok at spise.²¹ BIH 362.2

Alvorlige spørgsmål til overvejelse. — “Enten I nu spiser eller drikker, eller hvad I gør, så gør det alt til Guds ære!” 1 Kor. 10, 31. Gør I dette, når I tilbereder den mad, I sætter på bordet og lader jeres familie indta-ge? Sætter 1 kun den mad for jeres børn, som I ved vil skabe det bedste blod? Er det den føde, der vil bevare deres organisme i den bedste sundhedstilstand? Er den sådan, at den vil stille dem i det bedste forhold til livet og helbredet? Er det denne føde, I bestræber jer på at sætte for jeres børn? Eller giver I dem usund, stimule-rende og irriterende føde uden at tage hensyn til deres fremtidige velbefindende?²² BIH 362.3