Barnet i hjemmet

Kapitel 51—FORBEREDELSEN TIL SKOLEGANGEN

De første otte eller ti år. — Børn burde ikke holdes inden døre for længere tid ad gangen, og det burde heller ikke kræves, at de i alt for høj grad skal koncentrere sig om boglig lærdom, før der er lagt en solid grundvold for deres legemlige udvikling. I de første otte eller ti år af et barns liv er haven eller marken den bedste skolestue, moderen den bedste lærer og naturen den bedste lærebog. Selv når barnet er blevet gammelt nok til at gå i skole, burde dets helbred anses for at være vigtigere end boglig lærdom. Det burde være omgivet af de forhold, der er de gunstigste både for sjælens og legemets udvikling.¹ BIH 291.1

Det er almindeligt at sende ganske små børn i skole. Det kræves af dem, at de skal studere bøger, der indeholder ting, som tynger deres unge sind. . . . Denne fremgangsmåde er ikke viis. Et nervøst barn bør ikke overbebyrdes i nogen retning.² BIH 291.2

Programmet i den spæde barnealder. — I de første seks eller syv år af et barns liv bør man være mere opmærksom på dets fysiske træning end dets intellektuelle. Hvis den fysiske tilstand er god efter denne periode, bør opmærksomheden rettes mod uddannelsen af begge dele. Den spæde barnealder når til barnets sjette eller syvende år. Indtil da bør børnene have lov til ligesom små lam at strejfe omkring huset og i haven med livligt sind, hoppende og springende, fri for sorger og bekymringer. BIH 291.3

Forældrene, især mødrene, bør være de eneste lærere for et sådant barnesind. De bør ikke undervise dem efter bøger. Børnene vil i almindelighed være vi-debegærlige angående tingene i naturen. De vil stille spørgsmål med hensyn til det, de ser og hører, og foræl-drene bør benytte anledningen til at undervise dem og tålmodigt besvare deres små spørgsmål. På denne måde kan de komme fjenden i forkøbet og styrke deres børns sind ved at så god sæd i deres hjerter uden at give noget dårligt lov til at slå rod. Moderens kærlige belæring i den spæde alder er, hvad børnene har brug for i karak-terdannelsen.³ BIH 291.4

Undervisning i overgangsperioden. — Moderen bør være læreren og hjemmet skolen, hvor hvert eneste barn modtager den første undervisning; og denne undervisning bør omfatte en flittig levevis. Mødre, lad jeres små lege i det fri; lad dem lytte til fuglenes sang og lære om Guds kærlighed, som kommer til udtryk i hans smukke skaberværk. Lær dem de enkle lektier fra naturens bog og tingene omkring dem; og efter som deres åndsevner udvikler sig, kan boglige lektier føjes til og fæstnes i hukommelsen. Men lad dem også lære at gøre nytte, selv mens de er små. Væn dem til at tænke på, at de som medlemmer af husstanden med interesse og tjenstvilligt skal tage del i det huslige arbejde og søge en sund motion i udførelsen af de nødvendige hjemlige pligter.⁴ BIH 292.1

Det behøver ikke at være en besværlig proces. — En sådan oplæring er af uvurderlig værdi for et barn, og denne oplæring behøver ikke at være en besværlig proces. Den kan gives således, at barnet vil finde glæde i at være hjælpsomt. Mødrene kan underholde deres børn, medens de lærer dem at udføre små kærlige tjenester og små hjemlige pligter. Dette er moderens arbejde — tålmodigt at oplære sine børn, bud på bud, regel på regel, lidt her og lidt der. Og under udførelsen af dette arbejde vil moderen selv få en uvurderlig undervisning og opdragelse.⁵ BIH 292.2

Moralen bringes i fare af skolekammerater. — Send ikke jeres små for tidligt i skole. Moderen bør være for¬sigtig med, hvorledes hun betror udformningen af det spæde barnesind til andre.⁶ BIH 293.1

Mange mødre synes, at de ikke har tid til at oplære deres børn, og for at få dem af vejen og slippe for deres støj og besvær sender de dem i skole. . . . BIH 293.2

Ikke blot er børnenes legemlige og åndelige sundhed blevet bragt i fare, ved at de er blevet sendt for tidligt i skole, men de er også blevet moralske tabere. De har haft anledning til at lære børn med en ukultiveret opførsel at kende. De blev bragt i selskab med de rå og hårde, som lyver, bander, stjæler og bedrager, og som finder glæde i at delagtiggøre dem, der er yngre end de selv, i deres kendskab til det onde. Hvis små børn overlades til sig selv, lærer de hurtigere det dårlige end det gode. Dårlige vaner passer bedst for det naturlige hjerte, og det, de ser og hører i barndommen, gør et dybt indtryk på deres sind; og den dårlige sæd, som sås i deres unge hjerter, vil slå rod og blive til spidse torne, der vil såre deres forældres hjerter.⁷ BIH 293.3