KRISTUS ALENE

I FADERENS ARME, 30. MARTS

“Jeg farer op til min Fader og jeres Fader, til min Gud og jeres Gud.” Joh. 20,17. KA 98.1

Før verdens grundvold blev lagt, havde Faderen og Sønnen sluttet en pagt for at frelse menneskeslægten, hvis den skulle lade sig overvinde af Satan. De havde indgået en højtidelig overenskomst om, at Kristus skulle være selvskyldner for menneskeheden. Nu havde Kristus opfyldt dette løfte. Da han på korset udbrød: “Det er fuldbragt!” var det til sin Fader, han talte. Pagten var fuldt ud blevet gennemført. Nu siger han: ‘Fader, det er fuldbragt. Jeg har handlet efter din vilje, min Gud. Jeg har fuldendt frelsesværket. Hvis din retfærdighed er sket fyldest, så vil jeg, ‘at hvor jeg er, skal også de, som du har givet mig, være hos mig’.”⁶⁰ KA 98.2

Nu lyder Guds røst, som forkynder, at retfærdigheden er sket fyldest. Satan er besejret. Kristi arbejdende og stridende venner på Jorden bliver modtaget “i den elskede”.⁶¹ overværelse af de himmelske engle og re-præsentanterne for de syndfri verdener bliver de erklæret for at være retfærdiggjorte. Dér, hvor han er, skal også hans menighed være. “Miskundhed og sandhed mødes, retfærd og fred skal kysse hinanden.⁶² Faderen tager Sønnen i sine arme, og der bliver sagt: “Alle Guds engle skal tilbede ham.” ⁶³ KA 98.3

Med uudsigelig glæde anerkender herskere og magter og myndigheder, at livets banebryder er den største af alle. Engleskaren kaster sig ned foran ham, medens dette glade råb toner gennem de himmelske boliger: “Værdig er Lammet, det slagtede, til at få kraft og rigdom og visdom og styrke og pris og ære og lov.” ⁶⁴ KA 98.4

Sejrsjubel blander sig med tonerne fra englenes harper, indtil det er, som om Himmelen strømmer over af glæde og lovprisning. Kærligheden har vundet sejr. Det fortabte er genfundet. Himmelen genlyder af røster, der højtideligt forkynder: “Ham, som sidder på tronen, og Lammet være lov og pris og ære og magt i evighedernes evigheder!”⁶⁵ KA 98.5

Fra denne himmelske glædesfest lyder der et ekko tilbage til Jorden af Kristi egne vidunderlige ord: “Jeg farer op til min Fader og jeres Fader, til min Gud og jeres Gud.”⁶⁶ Den himmelske familie og den jordiske familie er ét. For vor skyld opfor Herren, og for vor skyld lever han. “Derfor kan han også helt og fuldt frelse dem, som kommer til Gud ved ham, fordi han altid lever, så han kan gå i forbøn for dem.” ⁶⁷,⁶⁸ KA 98.6