KRISTUS ALENE

KRISTI ENESTÅENDE MEDLIDENHED, 22. MARTS

“Den Herre Herren gav mig lærlinges tunge, at jeg skulle vide at styrke de trætte med ord.” Es. 50, 4. KA 89.3

Når I søger at redde andre fra vildfarelse, så lad ordene falde mildt, ligesom duggen og regnen falder på den visnende plante. Gud ønsker først og fremmest, at hjertet skal påvirkes. Vi må sige sandheden i kærlighed og stole på, at Gud vil give kraften til at forvandle livet. Helligånden vil påvirke sjælen med de ord, som siges i kærlighed. KA 89.4

Af naturen er vi optaget af os selv og vore egne meninger. Men når vi forstår det, Kristus ønsker at lære os, får vi del i hans natur og lever derefter hans liv. Kristi vidunderlige eksempel, hans enestående medlidenhed, hvorved han satte sig ind i andres følelser, så at han græd med de grædende og glædede sig med de glade, har en mægtig indflydelse på deres karakter, som oprigtigt ønsker at følge ham. Med venlige ord og handlinger vil de søge at gøre vejen let for den trætte fod. ... KA 89.5

Overalt omkring os er der bedrøvede mennesker. De findes både her og der i hele vor omgangskreds. Lad os finde dem, som lider og tale et trøstende og opmuntrende ord til dem. Lad os være som kanaler, gennem hvilke medlidenhedens vederkvægende vand kan tilflyde dem. KA 89.6

I al vor omgang med andre må vi huske, at der i andres liv kan være afsnit, som ikke er tilgængelige for dødelige mennesker. I hukommelsen er der sørgelige erfaringer, som omhyggeligt holdes skjult for nysgerrige blikke. Der er lange, hårde kampe under vanskelige omstændigheder, måske problemer i familielivet, som daglig svækker både mod, tillid og tro. De, som kæmper livets kampe under særlig ugunstige forhold, kan styrkes og opmuntres med små opmærksomheder, der kun koster en kærlig handling. Her er den trofaste vens sikre, hjælpsomme håndtryk mere værd end guld eller sølv. Venlige ord er lige så kærkomne som en engels smil. KA 89.7

Mange mennesker kæmper med fattigdom og er tvunget til at arbejde for en lav løn, så de kun kan skaffe sig det allernødvendigste til livets ophold. Slid og savn, uden håb om noget bedre, gør deres byrde meget tung. Dertil kommer smerter og sygdom, som gør det næsten umuligt at holde ud. Undertrykte og udslidte, som de er, ved de ikke, hvor de kan vende sig hen for at finde lindring. Vis dem forståelse i deres prøvelser, deres sorger og skuffelser. Derved finder du muligheden for at hjælpe dem. Tal til dem om Guds løfter, bed for dem og med dem og søg at indgyde dem håb. KA 90.1

Ord, der bringer glæde og opmuntring, når sjælen er syg og modet er ringe, betragter Frelseren som om de var talt til ham selv. Når de bedrøvede opmuntres, lægger de himmelske engle mærke til det og fryder sig derved.⁴¹ KA 90.2