KRISTUS ALENE

DET SAMME LIV PULSERER I HELE SKABERVÆRKET, 27. FEBRUAR

“Læg mærke til liljerne på marken, hvorledes de vokser.” Matt. 6,28. KA 65.4

Bjergskråningerne og markerne lyste af blomster, og idet Jesus pegede på disse i morgenduggens friskhed, sagde han: “Se på liljerne på marken, hvorledes de vokser.” Menneskelig kunst kan fremstille efterligninger af planternes og blomsternes yndige form og sarte lød; men hvem formår at give liv til blot en eneste blomst eller et græsstrå? Hver blomst ved vejkanten er blevet til ved den samme kraft, som dannede stjerneverdenen histoppe. Gennem hele skabningen vibrerer ét og samme livets pulsslag fra Guds store hjerte. Hans hånd klæder markens blomster i skønnere dragter end dem, der nogen sinde har prydet jordiske kongers skikkelse.. . . KA 65.5

Han, som siger: “Betragt liljerne,” “se på fuglene,” er den, som dan nede blomsterne og gav fuglen dens sang. Naturens skønhed kan lære dig mere om Guds visdom, end de lærde ved. På liljens kronblad har Gud skrevet et budskab til dig — affattet på et sprog, som dit hjerte først kan læse, når det har udvisket, hvad det har tillært sig af mistillid, egenkærlighed og gnavende bekymring. Hvorfor har han givet dig de syngende fugle og de yndige blomster, hvis det ikke skyldes den overstrømmende kærlighed i et faderhjerte, som ønsker at forskønne og glæde din sti gennem livet? Alt, hvad der behøvedes til at opretholde livet, ville have været i din besiddelse uden blomsterne og fuglene; men Gud var ikke tilfreds med kun at tilvejebringe det nødtørftige til en blot og bar tilværelse. Han har fyldt jorden, luften og himmelhvælvingen med glimt af sin herligheds afglans. Dersom han med henblik på din lykke og glæde med ødsel hånd har udstyret naturen med en så grænseløs visdom, kan du så tvivle på, at han vil give dig enhver nødvendig velsignelse? KA 65.6

“Betragt liljerne”. Hver blomst, der åbner sine blade for sollyset, adlyder de samme store love, som leder stjernerne; og hvor enkelt, hvor skønt og hvor yndefuldt er ikke dens liv! Gennem blomsterne ønsker Gud at gøre os opmærksomme på det elskelige ved en karakter, som bærer Kristi præg. Han, som skænker blomsterne en sådan skønhed, ønsker endnu langt mere, at sjælen må iklædes Kristi skønne karakter.. . . KA 66.1

Hvem ville drømme om muligheden af noget skønt i liljens grove, brune løg? Men når det guddommelige liv, som ligger skjult deri, efter hans befaling udfolder sig i regnen og i sollyset, viser der sig et syn, hvis skønhed og ynde vækker menneskenes forundring. Således vil Guds liv udfolde sig i enhver menneskesjæl, der stiller sig til rådighed for hans nådes gerning, der lige så frit som regnen og sollyset kommer med sin velsignelse til alle. Det er Guds ord, som skaber blomsterne, og det samme ord vil frembringe åndens skønne egenskaber hos dig.⁷⁴ KA 66.2