KRISTUS ALENE

JOSEF ÆREDE SKABEREN, 18. FEBRUAR

“På kongens bud blev han fri, folkenes hersker lod ham løs; tog ham til herre for sit hus, til hersker over alt sit gods; han styred hans øverster efter sin vilje og viste hans ældste til rette.” Sl. 105,20-22. KA 56.1

Fra fængslet var Josef blevet ophøjet til hersker over hele Ægypten. Det var en meget ærefuld stilling, men den var vanskelig og farefuld. Det er ikke ufarligt at have en høj stilling. Ligesom uvejret lader den lille blomst i dalen uskadt, mens det rykker det statelige træ på bjergets top op med rod, således kan de, som har bevaret deres retskaffenhed i en beskeden stilling, blive trukket ned i afgrunden af de fristelser, der følger med verdslig fremgang og ære. Men Josefs karakter bestod både modgangens og medgangens prøve. Han udviste samme tro, da han stod i Faraos palads, som da han sad i fængselscellen. Han var stadig en fremmed i et he-densk land, og han var skilt fra sin slægt, der tilbad Gud; men han troede fuldt ud på, at Gud havde ledet hans skridt, og i stadig tillid til Gud udførte han trofast de pligter, der fulgte med hans stilling.. .. KA 56.2

I sine unge år havde han set mere på, hvad der var hans pligt, end på, hvad han havde lyst til, og ungdomstidens retskaffenhed, enfoldige tillid og ædle natur bar frugt i manddomstidens gerninger. Et rent og nøjsomt liv havde begunstiget en kraftig udvikling af både de fysiske og intellektuelle evner. Kontakt med Gud gennem hans værk og overvejelse af de store sandheder, der var betroet troens arvinger, havde højnet og forædlet hans åndelige natur, udvidet hans horisont og styrket hans forstand, som intet andet studium kunne gøre det. Pligttroskab på ethvert trin, fra det nederste til det øverste, havde udviklet enhver evne til det yderste. Den, der lever i overensstemmelse med Skaberens vilje, sikrer sig den sandeste og ædleste karakterudvikling. ⁴⁹ KA 56.3

Som et værn mod fristelse og inspiration til renhed og sandhed kan intet måle sig med følelsen af Guds nærværelse. “Alt ligger blottet og udbredt for hans øjne; og ham skal vi stå til regnskab.” “Dit rene blik afskyr ondt, du tåler ej synet af kvide.” Tanken herom var Josefs skjold midt i Ægyptens fordærvelse. Over for fristelsens tillokkelser var hans svar bestandig dette: “Hvor skulle jeg kunne øve denne store misgerning og synde imod Gud.” Et sådant skjold vil troen, om den næres, kunne være for hver eneste sjæl. ⁵⁰ KA 56.4