KRISTUS ALENE

SKABT I GUDS BILLEDE, 3. FEBRUAR

“Derpå sagde Gud: ‘Lad os gøre mennesker i vort billede, så de ligner os.’” 1 Mos. 1, 26. KA 40.5

Kristi liv skal åbenbares i mennesket. Mennesket var kronen på Guds skaberværk, skabt i Guds billede og en afglans af hans egenskaber. Satan har bestræbt sig på at udviske gudsbilledet i mennesket og i stedet indpræge sit eget billede. Gud elsker mennesket meget højt, fordi han skabte det i sit eget billede. Menneskets legeme er således beregnet til at repræsentere Gud for verden. Derfor må vi vise, både med vort eksempel og i vor livsanskuelse, hvor syndigt det er at forurene dette legeme, enten ved at give efter for appetitten eller en hvilken som helst anden syndig vane. KA 40.6

For rigtig at fatte, hvor højt Gud værdsætter mennesket, er det nødvendigt, at vi forstår frelsesplanen, det dyrebare offer, Frelseren bragte for at redde menneskeslægten fra evig undergang. Jesus døde for at generobre ejendomsretten til denne ene kostbare perle.. . . For Guds børn betyder livet selvfornægtelse, selvopofrelse og ydmyghed. De som ikke tager del i hans lidelser, kan ikke forvente at få del i hans herlighed.. . . Vi bliver dømt efter den måde, hvorpå vi anvender den sandhed, vi har modtaget. KA 41.1

Herren gav sin enbårne Søn for at løskøbe os fra synden. Vi er hans værk og hans repræsentanter i verden. Derfor forventer han, at vi med vort eksempel åbenbarer for andre værdien af et rent liv, og at vi virkelig bestræber os på at genvinde den kostbare perle. Vor karakter må formes efter Guds lighed og gendannes ved den tro, der virker i kærlighed og renser sjælen. Guds nåde vil forskønne, forædle og hellige karakteren. Den Herrens tjener, som arbejder forstandigt, vil have fremgang. Vor Frelser sagde: “Han skal gøre endnu større gerninger, thi jeg går til Faderen.” KA 41.2

Hvilke “større gerninger”? Hvis vore læber berøres med brændende kul fra alteret, vil vi åbenbare den vidunderlige kærlighed for verden, som Gud viste ved at give Jesus, sin enbårne Søn, til verden, “for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.” KA 41.3

Hele menneskeslægten ser Guds store kærlighed åbenbaret i det ufattelige, at Kristus blev menneske, i beretningen om hans lidelser, hans korsfæstelse, hans opstandelse og hans himmelfart. Derved får sandheden sin kraft. Guds egenskaber viste sig i Jesu liv og gerning. Han repræsenterede den guddommelige karakter.⁷ KA 41.4

Hele Guds skaberværk er som et vældigt forrådshus, der står til rådighed for den øjeblikkelige udførelse af hans vilje.⁸ KA 41.5