KRISTUS ALENE
UROKKELIG INDTIL ENDEN, 7. DECEMBER
“Derfor, I elskede! da I venter dette, så stræb efter at komme til at stå uplettede og dadelfri for ham i fred.” 2 Pet. 3,14. KA 357.8
Idet Peter skuede ned gennem tiderne og så hen til tidens afslutning, blev det givet ham at skildre de forhold, der ville herske i verden ved Kristi genkomst. “I de sidste dage,” skrev han, “skal der lyde spot fra spottere, der lever efter deres egne lyster og siger: ‘Hvad bliver det til med hans komme, som var forjættet? Fra den dag, vore fædre sov hen, er jo alt blevet ved at være, som det var fra skabelsens begyndelse.^ Men “når de siger: ‘Fred og ingen fare!’ da er undergangen pludselig over dem.”14 Dog ikke alle ville lade sig besnære ved fjendens list. Ved alle jordiske tings ende ville der være nogle trofaste, som kunne tyde tidernes tegn.. . . Der ville blive en rest tilbage, som holdt ud indtil enden. KA 358.1
Peter bevarede håbet om Kristi genkomst levende i sit hjerte, og han forvissede menigheden om den sikre opfyldelse af Frelserens løfter: “Og når jeg er gået bort og har gjort en plads rede for jer, kommer jeg igen og tager jer til mig, for at hvor jeg er, dér skal også I være.”15 For de prøvede og trofaste kunne det synes, som om han tøvede med sit komme, men apostelen forsikrede dem: “Herren nøler ikke med at opfylde forjættelsen (sådan som nogle anser det for nølen), men han har langmodighed med jer, da han ikke vil, at nogen skal fortabes, men at alle skal nå til omvendelse. Men Herrens dag skal komme som en tyv; da skal himlene forgå med brag, og elementerne skal komme i brand og opløses, og jorden og alt menneskeværk på den skal brændes op. KA 358.2
Da nu alt dette går sin opløsning i møde, hvor bør I da ikke vandre i hellig livsførelse og gudsfrygt, mens I venter og fremskynder Guds dags komme, hvorved himlene skal komme i brand og opløses og elementerne komme i glød og smelte. Men efter hans forjættelse venter vi ‘nye himle og en ny jord’, hvor retfærdighed bor. KA 358.3
Derfor, I elskede! da I venter dette, så stræb efter at komme til at stå uplettede og dadelfri for ham i fred; og I skal betragte vor Herres langmodighed som udslag af hans frelsesvilje. Således har også vor elskede broder Paulus med den visdom, som blev ham givet, skrevet til jer.... Da I nu, I elskede, har fået det at vide forud, skal I være på vagt, for at I ikke skal rives med af de tøjlesløses vildfarelser og miste jeres fodfæste; I skal derimod vokse i vor Herres og Frelsers Jesu Kristi nåde og erkendelse. ”16.17 KA 358.4