KRISTUS ALENE

DECEMBER

KONGEN KOMMER, 1. DECEMBER

“Men når dette begynder at ske, da skal I rette jer og løftejeres hoveder, thi jeres forløsning nærmer sig.” Luk. 21, 28. KA 352.1

Kristus havde befalet sit folk at holde øje med tegnene på hans genkomst og glæde sig, når de så disse forløbere for deres kommende konge. “Men når dette begynder at ske,” sagde han, “da skal I rette jer og løfte jeres hoveder, thi jeres forløsning nærmer sig.” Han fortalte sine tilhængere en lignelse om træerne, der springer ud om foråret, og han sagde: “Så snart I ser, at de springer ud, skønner I af jer selv, at nu er sommeren nær. Således kan I også skønne, når I ser dette ske, at Guds rige er nær.”¹ KA 352.2

Men som ydmygheds og fromheds ånd i kirken veg for stolthed og formalisme, var kærlighed til Kristus og tro på hans genkomst blevet kold. Guds foregivne folk var optaget af verdslighed og forlystelsessyge og blinde for, hvad Frelseren havde sagt om tegnene på sit komme. Man havde forsømt læren om Kristi genkomst; Skriftens ord herom blev tilsløret ved fejlfortolkninger, indtil de i stor udstrækning blev overset og glemt. Dette var navnlig tilfældet i kirkerne i Amerika. Den frihed og betryggelse, alle samfundsklasser nød godt af, den ærgerrige tragten efter rigdom og luksus, der affødte en altopslugende tilbedelse af det at tjene penge, den hidsige jagt efter popularitet og magt, som lod til at være inden for alles rækkevidde, fik mennesker til at samle deres interesser og håb om denne verdens goder og skyde den dag langt ud i fremtiden, da den nugældende tingenes tilstand skal ophøre. KA 352.3

Da Frelseren meddelte tegnene på sin genkomst til dem, der fulgte ham, forudsagde han det frafald, der ville ske i tiden op til hans andet komme. Ligesom på Noas tid ville der være megen foretagsomhed og røre om verdslige forretninger og fornøjelser — køb, salg, dyrkning af jorden, byggeri, ægteskaber og bortgiften — uden tanke på Gud og livet i fremtiden. Til dem, der lever på den tid, lyder Kristi formaning: “Vogt jer, at jeres hjerter ikke nogen sinde sløves af svir og drukkenskab og timelige bekymringer, så den dag kommer pludselig over jer.” “Våg og bed til enhver tid, så I må blive i stand til at undfly alt dette, som skal ske, og til at bestå for Menneskesønnen.”²-³Vi skal stride ihærdigt for den tro, som én gang for alle er blevet over-givet de hellige.. . . Det er nu, vi skal forene os og . . . berede vejen for vor kommende konge. Lad os tilegne os mere kendskab til sandheden og hædre og ære ham, der er ét med Faderen. Lad os søge oprigtigt efter den himmelske salvelse, Helligånden.⁴ KA 352.4