KRISTUS ALENE
PÅ DOMMENS DAG, 28. NOVEMBER
“Den, som er tro i det små, er også tro i det store.” Luk. 16,10. KA 348.6
Det er den samvittighedsfulde udførelse af det, verden kalder “småting”, som gør livet til en succes. Små venlige og selvfornægtende handlinger, enkle opmuntrende ord og beslutningen om at være på vagt over for små synder — dette er kristendom. En taknemlig anerkendelse af daglige velsignelser, en fornuftig udnyttelse af daglige muligheder, en flittig forædling af de betroede talenter — det er, hvad Mesteren forventer. KA 349.1
Det menneske, som trofast udfører de små pligter, bliver rede til at tage større udfordringer og ansvar. Det menneske, der er venlig og høflig i dagligdagen, som er elskværdig og mild i sin familie og hele tiden bestræber sig for at gøre hjemmet lykkeligt, vil være den første til at fornægte sig selv og bringe ofre, når Mesteren kalder.. .. KA 349.2
Den længste rejse foretages ved at tage ét skridt ad gangen. En række skridt fører os til vejs ende. Den længste kæde består af enkelte led. Hvis et af disse led er defekt, duer kæden ikke Således er det med karakteren. En harmonisk karakter består af enkelte gode handlinger. Hvis et menneske bliver ved med at begå den samme fejl i stedet for at besejre den, bliver dette menneske ufuldkomment, og det kommer ikke ind i den hellige stad. For at komme ind i Himmelen skal menneskets karakter være uden plet eller rynke eller andet sådant. Intet, der forurener, kan nogen sinde kommer derind. Ikke en eneste fejl er at finde i den forløste skare. KA 349.3
Hele Guds gerning er fuldkommen, fordi hver enkelt del er fuldkommen i de mindste enkeltheder. Han skaber det mindste græsstrå lige så omhyggeligt, som hvis han skulle skabe en hel verden.. . . KA 349.4
Hvis der er noget, der er værd at gøre, er det værd at gøre det godt. Uanset, hvad du gør, så gør det med trofasthed. Sig sandheden, selv når du drøfter de ubetydeligste spørgsmål. Udfør dagligt kærlige handlinger og sig opmuntrende ord. Spred smil langs livets vej. Når du gør det, vil Gud give dig sin godkendelse, og en dag vil Kristus sige til dig: “Vel, du gode og tro tjener”. KA 349.5
På dommens dag vil de, der har været trofaste i dagligdagen, og som hurtigt har set, hvad de skulle gøre, og har gjort det uden hensyn til, om de blev rost eller havde fordel af det, høre disse ord: “Kom hid, min Faders velsignede! arv det rige, som har været jer beredt fra verdens grundvold blev lagt.” Kristus roser dem ikke for deres veltalenhed eller for deres store intelligens eller de store gaver, som de har givet. De bliver belønnet, fordi de har gjort nogle små ting, som de fleste overser. “Jeg var sulten, og I gav mig at spise”, siger han. “Hvad I har gjort imod en af mine mindste brødre dér, har I gjort imod mig.”39 KA 349.6