KRISTUS ALENE

I HIMMELENS RETSSAL, 2. NOVEMBER

“Derfor kan han også helt og fuldt frelse dem, som kommer til Gud ved ham, fordi han altid lever, så han kan gå i forbøn for dem.” KA 322.1

Verdens forløser havde magt til at drage mennesker til sig, til at stille deres frygt, fordrive deres tungsindighed, indgyde dem håb og mod og sætte dem i stand til at tro på Guds villighed til at tage imod dem, takket være den guddommelige stedfortræders fortjenester. Gud elsker os, og vi bør altid være taknemmelige, fordi vi har en talsmand, en advokat, en, som beder for os i den himmelske retssal, og som fører vor sag over for Faderen. KA 322.2

Vi har alt, hvad vi kan ønske os, for at blive tilskyndet til at tro og stole på Gud. Når en konge ved en jordisk domstol ville stille den største grad af sikkerhed for at forvisse mennesker om, at de kunne stole på ham, lod han sin søn være gidsel, og han blev først frigivet, når faderen havde indfriet sit løfte. Tænk så over, hvad vor himmelske Fader stillede som sikkerhed for, at man kunne stole på ham. Da han ville forsikre mennesker om, at han vil holde sine løfter, lod han sin enbårne Søn komme til Jorden og iføre sig menneskets natur. Han skulle ikke blot gøre det i de få år, han levede her på Jorden, men han skulle beholde denne natur i de himmelske sale som et evigt vidnesbyrd om Guds trofasthed. O, dyb af rigdom og visdom og kærlighed hos Gud! . . . KA 322.3

Ved troen på Kristus bliver vi medlemmer af den kongelige familie, Guds arvinger og Jesu Kristi medarvinger. Vi er ét i Kristus. Alle nationale særpræg og alle sekteriske forskelle forsvinder, al ære på grund af rang og al stolthed over at man tilhører en bestemt kaste, tabes af syne, når vi nærmer os Golgata og ser den lidende konge, der iført menneskets natur bar lovens forbandelse for menneskets skyld. KA 322.4

Det lys, der skinner fra Guds trone på Golgatas kors, gør for evigt ende på menneskers forsøg på at indføre klasseforskelle og racediskriminering. Mennesker fra alle samfundsklasser bliver medlemmer af én familie og den himmelske konges børn. Det sker ikke ved nogen jordisk magt, men ved Guds kærlighed. Gud lod Jesus leve i fattigdom, lidelser og ydmyghed, og han lod ham dø en vanærende, smertelig død for at føre mange sønner og døtre til herligheden. KA 322.5

Gud betragter ikke mennesket som værdifuldt på grund af dets stilling, dets begrænsede visdom, dets kvalifikationer eller evner. Både menneskets intellekt, forstand og talenter er Guds gaver, som skal anvendes til hans ære for at opbygge hans evige rige. I Himmelens øjne er det den åndelige og moralske karakter, der tæller. Det er den, som vil overleve graven og blive smykket med udødelighed gennem evighedernes evighed. . . . Kun de mennesker, der har sat pris på Kristi nåde, hvorved de er blevet Guds arvinger og Jesu medarvinger, vil opstå fra graven og bære deres forløsers billede.² KA 322.6