KRISTUS ALENE

285/364

KÆRLIGHED — BEVISET PÅ EN SAND DISCIPEL, 11. OKTOBER

“Derpå skal alle kende, at I er mine disciple, om I har indbyrdes kærlighed.” Joh. 13, 35. KA 299.3

Ved Kristi sidste møde med disciplene udtrykte han dette store ønske, at de skulle elske hverandre, sådan som han havde elsket dem. “Dette byder jeg jer,” gentog han flere gange, “at I skal elske hverandre.” Da han var blevet alene med dem i salen ovenpå, sagde han til dem: “En ny befaling giver jeg jer, at I skal elske hverandre.” For disciplene var denne befaling ny; for de havde ikke elsket hverandre, ligesom Kristus havde elsket dem. Han så, at de måtte beherskes af nye tanker og tilskyndelser; at de måtte handle efter nye principper. Gennem hans liv og død skulle de komme til at få en anden opfattelse af, hvad kærlighed er. Befalingen om, at de skulle elske hverandre, fik en ny betydning i lyset af hans selvopofrelse. Hele nådens værk er en fortsat tjeneste i kærlighed, i selvfornægtende opofrelse. Hver time, Kristus tilbragte her på Jorden, flød Guds kærlighed fra ham i ubetvingelige strømme. Alle, som er besjælede af hans Ånd, vil elske, ligesom han. Det samme princip, som besjælede Kristus, vil være deres rettesnor i deres forbindelse med hinanden. KA 299.4

Denne kærlighed viser, at de er Jesu disciple. “Derpå skal alle kende, at I er mine disciple, om I har indbyrdes kærlighed.” Når mennesker er knyttet til hinanden i kærlighed, og ikke ved magt eller selviskhed, giver de udtryk for en indflydelse, som overgår enhver jordisk indflydelse. Der hvor enheden er til stede, er den et vidnesbyrd om, at Guds billede er ved at blive genoprettet, at der er blevet indpodet et nyt livsprincip. Den viser, at der i den guddommelige natur er kraft til at modstå det ondes overnaturlige kræfter, og at Guds nåde kan betvinge den selviskhed, der er naturlig for det menneskelige hjerte. KA 299.5

Når denne kærlighed åbenbarer sig i menigheden, vil den vække Satans vrede. Det var ikke nogen let vej, Kristus anviste sine disciple: “Når verden hader jer,” sagde han, “så skal I vide, at den har hadet mig før jer. Var I af verden, så ville verden elske sit eget; men fordi I ikke er af verden, men jeg har udvalgt jer af verden, derfor hader verden jer. Kom det ord i hu, som jeg har sagt jer: en tjener er ikke større end sin herre. Har de forfulgt mig, vil de også forfølge jer; har de holdt fast ved mit ord, vil de også holde fast ved jeres. Men alt dette vil de gøre mod jer for mit navns skyld, fordi de ikke kender ham, som har sendt mig.” Evangeliet skal forkyndes af fremrykkende hære, trods modstand, farer, tab og lidelser. Men de, som gør denne gerning, følger blot i Mesterens fodspor.14 KA 300.1