KRISTUS ALENE
I HARMONI MED KRISTUS, 26. SEPTEMBER
“Som medarbejdere formaner vi jer også til, at det ikke må være forgæves, I har modtaget Kristi nåde.” 2 Kor. 6, 1. KA 283.6
Hele Himmelen interesserer sig for det arbejde, som foregår i verden, og som skal berede mænd og kvinder til det fremtidige udødelige liv. Det er Guds plan, at mennesker skal nyde den høje hæder at være Kristi medarbejdere til sjæles frelse. Guds ord viser klart, at redskabet i denne store gerning har den forret at kunne vide, at der ved hans højre hånd er én, som er rede til at stå ham bi i enhver oprigtig bestræbelse for at nå op til den højeste moralske og åndelige udvikling i Mesterens arbejde. Dette vil være tilfældet med alle, som føler deres trang til hjælp. De bør betragte Guds værk som ophøjet og helligt, og de bør hver dag bringe ham glædesog takofre til gengæld for hans nådes kraft, ved hvilken de sættes i stand til at gøre fremgang i det guddommelige liv. Arbejderen bør altid nære beskedne meninger om sig selv og betænke sine mange forspildte anledninger af mangel på flid og en rigtig værdsættelse af gerningen. Han bør ikke blive modløs, men stadig fornye sine bestræbelser for at benytte tiden.. . . KA 284.1
Det er ikke nødvendigt, at nogen skulle give efter for Satans fristelser og således krænke sin samvittighed og bedrøve Helligånden. I Guds ord er der gjort enhver foranstaltning, for at alle kan få guddommelig hjælp i deres anstrengelser for at vinde sjæle. Dersom de vil holde sig Jesus for øje, vil de forvandles efter hans billede. Alle, som har Kristus boende i deres hjerte ved troen, ledsages i deres arbejde af en kraft, der giver dem fremgang. De vil stadig blive mere og mere dygtige i deres gerning, og Guds velsignelse, der viser sig ved fremgang i arbejdet, vil vidne om, at de i sandhed er Kristi medarbejdere. Men hvor meget man end måtte skride fremad i det åndelige liv, kommer man aldrig derhen, at man ikke behøver at granske Skriften med flid; for deri findes grundlaget for vor tro. Alle læresætninger bør prøves med loven og vidnesbyrdet, selv om man har antaget dem som sandhed; hvis de ikke holder denne prøve, er der intet lys i dem. KA 284.2
Genløsningens store plan, som åbenbares i det afsluttende værk for disse sidste dage, bør omhyggeligt undersøges. De begivenheder, der har forbindelse med helligdommen hisset, bør gøre et sådant indtryk på alles sind og hjerte, at de vil være i stand til at gøre indtryk på andre. Alle behøver mere oplysning om det forsoningsværk, der foregår i helligdommen hisset. Når denne store sandhed bliver indset og forstået, vil de, der hylder den, virke sammen med Kristus for at berede et folk til at bestå på Guds store dag, og deres bestræbelser vil lykkes.37 KA 284.3