KRISTUS ALENE

BØRNS FRELSE, 12. SEPTEMBER

“Selv drengen kendes på det, han gør, om han er ren og ret hansfærd.” Ordsp. 20, 11. KA 269.4

Der er behov for granskning og bøn om himmelsk visdom til at forstå de unges tankegang, for meget afhænger af den kurs, forældrene giver deres børns sind og vilje. Den mest betydningsfulde gerning er en balancegang, som fører i den rigtige retning på det rette tidspunkt, for deres evige skæbne kan bero på den beslutning, de tager på et kritisk tidspunkt. Derfor er det af stor betydning, at forældrenes sind ikke er rådvilde, men at de handler roligt, betænksomt og forstandigt i kærlighed, og tager de største hensyn til deres børns frelse! Det mål, forældrene først og fremmest bør søge at opnå for deres kære børn, er at skabe en indre skønhed. Forældre har ikke råd til at vise gæster og fremmede opmærksomhed på bekostning af børnenes tid, som er livets store kapital. Derved er det umuligt at benytte den tid hver dag, hvor børnene skal få den omhyggelige oplæring, som er nødvendig for at deres sind kan udvikle sig i den rigtige retning. KA 269.5

Tiden er for kort til at sløses bort på intetsigende og pjattet underholdning, på ubetydelige besøg, på unødvendig prangende klædedragt, eller i spændende fornøjelser. Vi har ikke råd til at sløse den tid væk, Gud har givet os, hvor vi kan være til velsignelse for andre og samle os skatte i Himmelen. Vi har ikke for megen tid til at udføre de nødvendige pligter. Vi bør anvende tid til at udvikle vore følelser og forstand, for at kunne blive kvalificeret til vor livsopgave. Ved at forsømme disse betydningsfulde pligter og efterligne den verdslige verdens modeluner, vaner og levevis, ødelægger vi meget for os selv og vore børn.. . . KA 270.1

Det er mødres ansvar at opøve deres tanker og bevare deres hjerter rene. De må udnytte enhver mulighed indenfor deres rækkevidde til at udvikle deres forstand og moral, så de kan kvalificere sig til at hjælpe deres børn i udviklingen af deres tankegang. Ved at kæle for en trang til selskabelighed kan man snart føle sig urolig, hvis man ikke er på besøg eller har gæster. Da mister man evnen til at være situationens herre. De nødvendige, betydningsfulde hjemlige pligter bliver banale og uinteressante. Der er intet ønske om selvransagelse eller selvdisciplin. Sindet kræver variationer og det verdslige livs spændende optrin.. . . KA 270.2

Hvis forældre var sig deres Gud-givne ansvar bevidst, at uddanne deres børn til et nyttigt liv her, og hvis de ville pryde deres sønners og døtres indre tempel for det udødelige liv, ville vi se en forvandling i hele menneskesamfundet til det bedre. ¹⁹ KA 270.3