KRISTUS ALENE
VÆR STÆRK I HANS NÅDE, 10. SEPTEMBER
“Og nu du, mit barn! hent kraft fra nåden i Kristus Jesus; og hvad du hørte af mig i mange vidners nærværelse, skal du betro til pålidelige mennesker, som vil være duelige til også at lære andre.” 2 Tim. 2,1.2. KA 268.1
Lærdommen i Paulus’ ord til Timoteus har meget stor betydning for os i dag. Paulus udfordrer Timoteus til at “vinde styrke”, ikke i egen visdom, men “i kraft fra nåden i Kristus Jesus”. En Kristi efterfølger kan ikke stole på sine egne muligheder eller have tillid til sig selv. Men de reli-giøse bestræbelser må ikke forkrøbles, hverken ved at vige uden om pligten eller ved at være ineffektive i Guds sag. Vi må hente styrke fra en sikker og pålidelig kilde, der aldrig svigter dem, der tager imod guddommelig kraft. Du skal hente “kraft fra nåden i Kristus Jesus”. Mærker den kristne sin svaghed eller manglende evne, kan han hente styrke gennem Kristi nåde i enhver nødsituation, når han stoler fuldstændig på Gud. KA 268.2
Kristi stridsmand må møde mange slags fristelser, som han må modstå og besejre. Jo hårdere kampen er, des større må tilførselen af nåde være, så sjælens behov kan imødekommes; og den modtagne nådes kvalitet vil forøge Kristi tjeners evnes til at kende Gud og Jesus Kristus, som han har sendt. Den troendes sjæl styrker sin intense længsel efter kendskab til og en dybere forståelse af Kristi sandhed og retfærdighed. Enhver, der vokser i det guddommelige liv, får større evner til at søge efter sandhed, som efter en skjult skat, og de vil anvende sandheden i deres egen erfaring. Den sande kristne forstår betydningen af at gennemgå store konflikter og prøvelser, men han vokser stadig i Kristi nåde for at møde sjælefjenden, som virker gennem menneskelige redskaber for at ødelægge Kristi tjenere. Den kristne får en bedre forståelse af Guds veje og frelsesplanen ved at gennemgå hårde prøvelser, og derved er han hellere ikke ubekendt med fjendens list. Til tider omgiver mørket hans sjæl, men da vil det sande lys skinne, og Retfærdighedens Sol vil lade sine klare stråler fordrive depressionen. Selv om Satan søger med alle midler at tage modet fra ham ved at skilte med de truende forhindringer, kan han få styrke ved Kristi nåde til at være et trofast vidne om det han har hørt gennem Guds inspirerede budbringer. Han hverken foragter eller tilsidesætter det budskab, han har fået, men bringer sin viden videre til pålidelige mennesker, som er i stand til at undervise andre. Ved at bringe lyset videre til andre, beviser den kristne sandheden i ordene: “Retfærdiges sti er som strålende lys, der vokser i glans til højlys dag.”16.17 KA 268.3