KRISTUS ALENE

ÆR DIN MESTER, 21. AUGUST

“Se ikke udelukkende på jeres egen fordel, men tvært imod på de andres!” Fil. 2, 4. Seidelin. KA 247.3

Hvor alvorlig og rørende er ikke Paulus’ anmodning: “I kender jo vor Herres Jesu Kristi nåde, at han for jeres skyld blev fattig, da han var rig, for at I ved hans fattigdom skulle blive rige.” I kender det herredømme han gav afkald på, idet han steg ned i ydmygelsens dal. Han gik på opofrelsens sti og veg ikke til side, før han havde givet sit liv. Der var ingen hvile for ham mellem tronen i Himmelen og korset på Jorden. Kærligheden til menneskene tik ham til at møde enhver vanære og tåle enhver mishandling med glæde. KA 247.4

Paulus formaner os til ikke at se “hver på sit eget, men også på de andres”. Han byder os til at lade det samme sindelag være i os, “som var i Kristus Jesus: Da han var i guddomsskikkelse, holdt han det ikke for et røvet bytte at være Gud lig, men han tømte sig selv og tog tjenerskikkelse på og blev mennesker lig. Og da han i fremtræden fandtes som et menneske, ydmygede han sig selv og blev lydig til døden, ja, døden på et kors.” KA 247.5

“I ved jo,” siger Peter, “at det ikke var med forkrænkelige ting, med sølv eller guld, I blev løskøbt.” . . . Hvor let havde det ikke været for ham, som siger: “Mit er sølvet, og mit er guldet,” hvis han kunne købe menneskenes frelse. Men Guds Søns dyrebare blod måtte til for at frigøre synderen. De, som undviger fra Kristi tjeneste, fordi de ikke fatter værdien af dette enestående offer, omkommer i deres selviskhed.. . . KA 247.6

Alle, som tager imod Kristus som sin personlige frelser, vil længes efter den forret at kunne tjene Gud. Bevidstheden om hvad Himmelen har gjort for ham, får hjertet til at bæve af usigelig kærlighed og inderlig taknemmelighed. Han er ivrig efter at give udtryk for sin påskønnelse ved at hellige sine evner i Guds tjeneste. Han længes efter at vise sin kærlighed til Kristus og hans dyrtkøbte ejendom. Han tragter efter besværlighed og opofrelse. KA 248.1

Guds sande medarbejdere vil gøre sit bedste, fordi han derved kan forherlige sin Herre. Af hensyn til Guds fordringer vil han handle ret. Han vil søge at forbedre alle sine evner. Enhver pligt udfører han som for Gud. Hans eneste ønske vil være at Kristus må få hyldest i en fuldkommen tjeneste. KA 248.2

Der findes et billede af en okse, som står mellem en plov og et alter, der bærer inskriptionen: “Rede til begge dele.” Rede til at trække ploven eller til at blive ofret på alteret. Dette er det sande Guds barns indstilling. Det er villigt til at gå hvor pligten kalder, og i selvfornægtelse ofre sig selv i Forløserens tjeneste.²⁹ KA 248.3