KRISTUS ALENE

MENNESKETS SANDE VÆRDI, 16. AUGUST

“Gud viser sin kærlighed mod os ved, at Kristus døde for os, medens vi endnu var syndere. Så meget mere skal vi da, efter at vi nu er retfærdiggjorte ved hans blod, frelses ved ham fra vreden.” Rom. 5, 8. 9. KA 242.1

Vore tanker må dvæle ved Kristus og ham korsfæstet, således at det sætter vore dybeste følelser i bevægelse. Kristi sande efterfølgere vil sætte pris på den store frelse, han skaffede dem, og så vil de også følge ham, hvor han fører dem hen. De vil regne det som en forret at bære de byrder, han pålægger dem. Det er kun ved korset vi kan værdsætte menneskets sjæl. Værdien af det menneske, Kristus døde for, er så stor, at Faderen er tilfredsstillet med den uendelige pris, han betalte for menneskets frelse ved at overlade sin Søn til at dø for deres forløsning. Hvilken visdom, nåde og fuldkommen kærlighed kommer her til syne! Kun ved at gå til Golgata kender man menneskets værdi. I korsets hemmelighed finder vi en vurdering af mennesket. KA 242.2

Hvilken ansvarsfuld opgave at samarbejde med verdens forløser i at frelse mennesker! Denne gerning kræver selvfornægtelse, opofrelse, og godgørenhed, udholdenhed, mod og tro.. . . Vedvarende og effektiv tro er nødvendig. ²⁰ KA 242.3

Korset og selvfornægtelse ligger klart på alle kristnes livsvej. Korset er det, der krydser viljen og de naturlige følelser. Er hjertet ikke fuldstændig helliget til Gud, og viljen, følelserne og tankerne ikke er underkastet Guds vilje, så lykkes det ikke at gennemføre den sande religions principper eller virkeliggøre Kristi liv i sit eksempel.²¹ KA 242.4

Kristi efterfølgere må værdsætte mennesker, som han gjorde det. Deres sympati må følge deres kære forløsers gerning, og de må arbejde for at frelse dem, som er løskøbt med hans blod, uanset hvad der skal ofres. Hvad er penge, huse og grunde i forhold til et eneste menneske? KA 242.5

Kristi offer var så dækkende og fuldstændigt, at det var nok til at redde enhver Adams søn eller datter, som viser anger overfor Gud for at have overtrådt hans bud, og det markerer tro på vor Herre Jesus Kristus. Men selv om offeret var tilstrækkeligt, er der kun få, som er villige til at leve et liv i lydighed, så de kan opnå denne store frelse. Kun få er villige til at følge ham i hans ufattelige afsavn, at tåle hans lidelser og forfølgelser, og tage del i hans udmattende gerning for at føre andre frem til lyset. . . . Kristus er vor frelses fyrste, og ved hans lidelser og offer, gav han et eksempel for alle sine efterfølgere, som viser, at udholdenhed i anstrengelserne er en nødvendighed for dem, hvis de virkelig vil vise, hvilken kærlighed han har til den faldne menneskeslægt.²² KA 242.6