KRISTUS ALENE

HANS KARAKTERS SKØNHED, 13. AUGUST

“Og han siger til ham: ‘Sandelig, sandelig siger jeg eder: I skal se Himmelen åben og Guds engle stige op og stige ned over Menneskesønnen.” Joh. 1, 51. KA 239.1

Gud har givet os en fuldkommen norm for karakteren, som vi til stadighed må have for øje. Kristus giver den nødvendige styrke til at holde Guds bud. Vi må være lydige børn, uanset hvilken hindring, vi møder. Vi skal ikke forvente at komme til Himmelen uden modgang og prøvelser, men vi har forsikringen om, at hvis vi ikke føjer os efter vore egne ønsker, men efter Guds vilje, er vi ikke alene om kampen. KA 239.2

Der venter os endnu større opgaver i verden, så vi må alle lade lyset skinne på de andres stier. Dertil må vi opsamle de guddommelige lysstråler fra Kristus. Vi må søge i Skriften og grave dybt ned i sandhedens miner, da de kostbare ædelstene ikke altid ligger på overfladen. Vi må søge efter dem som efter den skjulte skat. Vi kan opnå Himmelens lyksalighed, for Kristus er gået bort for at berede boliger til os, så nu er tiden inde til at gøre sig rede til at tage imod det, han bereder til os. For at kunne opnå det, må vi føre Kristus ind i vor hverdag, for de, som skal bo i lyksalighedens hjemsted, må frigøres fra al misundelse, skinsyge, had, skadefryd og selviskhed. Jesus venter på at gøre umådelige ting for os, ved at fylde os med hele Guds fylde. Derfor må vi tro på hans løfter, “som evigt bevarer sin trofasthed”, “hos hvem ingen uret findes”.¹⁶ KA 239.3

I Kristus er der en forbindelse mellem Jord og Himmel. Det er den mystiske stige, Jakob så i synet ved Betel. Da vi blev adskilt fra Gud, kom Kristus for at forlige os med Faderen. I omsorgsfuld kærlighed lagde han sin menneskelige arm omkring den faldne slægt, og med sin guddommelige arm greb han fat i uendelighedens trone, hvorved han forenede det begrænsede menneske med den ubegrænsede Gud. Ved frelsesplanen er vi forenet med Himmelens kræfter. Ved den korsfæstede og opstandne frelsers fortjeneste kan vi hæve blikket mod Guds herlighed, som skinner ned på Jorden fra Himmelen. Vi må vise Gud taknemmelighed for frelsesplanen. Vi har modtaget så mange velsignelser, at vi bør give Gud vor hele opmærksomhed. KA 239.4

Hvor sørgelig langt fra Kristus er vi ikke på grund af vor ligegyldighed overfor de evige værdier.... Vi er ikke opmærksomme på Guds herlighed, som skinner på hvert trin i stigen. Vi klatrer ikke op sammen med Kristus for at gøre fremskridt i det guddommelige liv. Hvis vi gjorde det, ville vi genspejle Kristi billede og have en ren karakter og være som lys i verden. Da ville vi stadig se på ham, indtil vi er helt betaget af hans ædleste egenskaber. Da kan vi ikke undlade at tale om ham og hans kærlighed. Da vil vi eje de kostbare velsignelser, som verden hverken kan give eller fjerne, og al glæde over synden bliver borte.¹⁷ KA 239.5