KRISTUS ALENE

KRISTUS BETYDER ALT FOR DEM, SOM TAGER IMOD HAM, 26. JULI

“Mine får hører min røst, og jeg kender dem, og de følger mig.” Joh. 10, 27. KA 220.1

Den menneskelige karakters forvandling gør Kristi åg gavnligt og hans byrde let. Det bliver muligt for enhver, som i tro bliver ét med Kristus i hans lydighed og i hans tjeneste. KA 220.2

Det er Guds ret at befale. Det er menneskets pligt at adlyde. Der hviler ingen tvang på noget menneske. Det får pligtens æresbevisning som en Guds søn, Himmelens arving. Da vil mennesket virke for Gud med interesse, trofasthed og glæde i ærefuld tjeneste. Sand kærlighed til Gud kommer til syne i lydighed mod alle hans bud. Kristus levede og virkede netop i denne atmosfære af kærlighed. KA 220.3

Hvert ord og hver handling er en gerning for Gud. Her ser man troen på Gud og troen på mennesker. Kristus havde aldrig givet sit liv for menneskeslægten, hvis han ikke havde tiltro til de mennesker, han døde for. Han vidste, at mange af dem ville tage imod den kærlighed, han viste menneskeheden. Ikke alle tager imod hans kærlighed, men alle kan, hvis de vil, tage imod den kærlighed, som er helt uden sidestykke. “Mine får hører min røst,” sagde Kristus. Et hjerte, der længes efter Gud, vil genkende Guds røst. Gud kan ikke reagere over for et eneste menneske, som ikke tager imod den nåde, han byder, eller den kærlighed, han giver. Han venter på menneskers svar.. . . KA 220.4

Udfaldet hviler helt på dem selv. Han indbyder dem til bryllupsfesten. Han sætter for dem det festmåltid, som tilfredsstiller ethvert ønske. Hans ord er fuldt af marv og fedme. “Leder I efter mig, skal I finde mig; såfremt I søger mig af hele eders hjerte.”⁴⁹... Da vil Herren udgyde sin Ånd, som på pinsefestens dag.. . . KA 220.5

Samfund med Gud er personlig og direkte for enhver. Under Helligåndens ledelse vil hjertet brænde i dem med Guds kærlighed. De er som tillidsfulde børn. Kristus ser ikke efter, hvad de har gjort sig fortjent til. Ville blot alle komme, ligesom de er, og lade ham gøre forberedelsen til at tage dem som sine egne. Herren ønsker kun, at de skal tage imod ham og lære at bære hans åg og løfte hans byrder, så Himmelen kan se, at de er Guds medarbejdere. Hvorfor kommer hvert eneste menneske, som trænger til hjælp og hvile, ikke til ham, som bærer byrden, så de kan få lys og liv? KA 220.6

Kristus kunne ikke lade være med at skinne og være lys. Det var hans gerning at skinne. “Jeg er kommen,” sagde han, “for at de skal have liv og have overflod.”⁵⁰I mig er der slet ikke noget mørke.. .. Lyset bety der åbenbarelse, og lyset skal skinne midt i det moralske mørke. For dem, som tager imod ham, er Kristus alt. Han er deres trøster, deres sikkerhed og deres sundhed. Adskilt fra Kristus findes der ikke noget lys. Der behøver ikke at være nogen sky mellem sjælen og Jesus.. . . Hans store, kærlige hjerte længes efter at fylde sjælen med sin retfærdigheds klare stråler.⁵¹ KA 220.7