KRISTUS ALENE

HVAD MERE KUNNE JEG GØRE?, 21. JULI

“Til sidst sendte han sin søn til dem.” Matt. 21, 37. KA 214.4

Er der ingen magt, der kan fange vor opmærksomhed og vise os, at vi står ved grænsen til den evige verden? Kan vi ikke få vore tanker over på den anden side? Hvad kan gøres for at vække vort folk? Hvor vi dog taler om disse små vanskeligheder. Hør, hvad Paulus siger om dem: “For dette korte øjebliks lette trængsler arbejder for os, dynger herlighed oven på herlighed til en evig tynge af strålende skatte.”41 Vil du regne det at blive slået med en kæp, at være i dybet en nat og en dag, tåle sult, kulde og nøg enhed — og så det værste, det fra de falske brødre — vil du regne dette for lette trængsler? Men han siger, at dette er lette trængsler.. . . KA 214.5

Selvet fremhæves for meget. Vi ønsker, at selvet skal dø og skjules i Jesus Kristus. Så vil vi ikke tale om modløshed og vanskeligheder og alle de andre småting, men vi vil tale om forløsningens store plan og Jesu Kristi uforlignelige magt, hans komme til vor verden i menneskets natur, så vi gennem ham kan ophøjes til at få en plads ved hans højre hånd. Kan noget være mere velgørende? KA 215.1

Hvis det ikke er nok, hvad mere kunne Himmelen gøre for den faldne slægt, end det, som er gjort? “Hvad mere,” siger Kristus, “kunne jeg gøre for mine får, end det, jeg har gjort?” Hvad mere? Må han lade os gå? Det gør han, medmindre du forandrer din indstilling over for Gud, for han har gjort alt det, han kunne, for at frelse os. Vort ansvar over for Gud står i forhold til det lys, vi har modtaget. Vandrer i lyset, ligesom han er i lyset.. . . KA 215.2

Onde formodninger og ondsindet snak lægges til side. Din tale og dine tanker drejer sig ikke længere om dig selv, og hvad andre gør, men hvad Gud og Jesus udretter.. . . Hvad gør de nu? De renser templet.... Vi må deltage i denne gerning sammen med ham og rense vor sjæls tempel fra al uretfærdighed, så vore navne kan stå skrevet i Lammets og Livets bog, og vore synder må blive udslettede, for at husvalelsestiderne må komme fra Herrens åsyn. Dette er den mest alvorsfulde opgave, noget dødeligt menneske har fået. KA 215.3

Du har ikke tid til at fremhæve dig selv, men kun Jesus alene. Så ophøj ham! Hvordan kan vi gøre det? Hvordan kan vi til stadighed søge at frelse os selv og ophøje os selv? . . . Siger hyrden om sin flok: “Betyder det præsterne?” Nej. Enhver, som nævner Kristi navn, som har smagt og ved, at Herren er god.. . . KA 215.4

Gud giver dig sin kraft og forener sine guddommelige med vore menneskelige anstrengelser, så vi kan arbejde på vor frelse med frygt og bæven. Dette er en kraft, som Satan hverken kan modstå eller besejre.⁴² KA 215.5