KRISTUS ALENE

KRISTUS KOM FOR AT OPSØGE DET FORTABTE FÅR, 13. JULI

“Jeg er ikke kommen for at kalde retfærdige, men syndere til omvendelse.” Luk. 5, 32. KA 206.2

Mens Kristus var på Jorden, fuldførte han den gerning, som fik ham til at forlade Guds trone i Himmelen. Han arbejdede for menneskeheden, for at den gennem hans arbejde kunne nå op til Guds moralske værdinorm. Han tog på sig menneskelig natur, for at kunne højne den menneskelige familie, lade den få del i guddommelig natur og give den en fordelagtig stilling ind for Gud. Alle hans handlinger var til den faldne verdens fordel. Han opsøgte fåret, som havde forladt folden og bragte det tilbage til Gud. KA 206.3

Herren så os i en elendig forfatning og sendte til vor verden den eneste Budbringer, han kunne betro sin store skat af tilgivelse og nåde. Kristus, Guds enbårne Søn, blev det udvalgte sendebud. Han blev beskikket til at gøre en gerning, som selv Himmelens engle ikke kunne udføre. Han alene kunne betros den gerning, der var nødvendig for at frelse en verden, der var udtæret og skæmmet af forbandelse. I denne gave gav Faderen hele Himmelen til verden. KA 206.4

Hvilken forandring dette var for Guds Søn, det himmelske Lys, som blev tilbedt af englene. Han kunne have besøgt de syndfri verdeners dejlige hjem, der havde en ren atmosfære og var ubesmittet af illoyalitet og oprør, og der ville han være blevet tiljublet med kærligheds lovsang. Men det var en falden verden, der behøvede Forløseren. “Jeg er ikke kommen for at kalde retfærdige,” sagde han, “men syndere til omvendelse.” Han bragte håbets budskab om frelse til vor verden som Faderens repræsentant. Han levede ikke for sig selv og tog ikke hensyn til sin egen bekvemmelighed og fornøjelse. Jesus gav ikke efter for synden, og var indfor-stået med at dø, for at syndige mennesker kunne blive frelst og leve evigt i de boliger, han bereder for dem. Hans opgave var at undervise mennesker, som var ved at dø i synden. KA 206.5

Denne gerning har han givet videre til alle dem, han har løskøbt. Herren vil give tilstrækkeligt lys til alle, som vil være sande og trofaste mod ham.. . . Hans barmhjertighed og Helligåndens nådige indflydelse forbliver ens for alle, der tager imod dem. Hans tilbud om frelse forandres ikke. Det er mennesket, der forandrer sit forhold til Gud. Mange stiller sig selv der, hvor de ikke kan genkende hans nåde og frelse.. . . KA 207.1

Gud forsømte intet, som han kunne gøre for os. Han gav et fuldkomment eksempel på sin karakter i sin Søns karakter, og det er hans efterfølgeres opgave at vokse op til hans lighed, idet de betragter den uforlignelige ophøjelse i hans liv og karakter. Når de ser hen til Jesus og besvarer hans kærlighed, vil de genspejle Kristi billede.³² KA 207.2