KRISTUS ALENE

HYRDEN GAV SIT LIV FOR FÅRENE, 10. JULI

“Jeg kender mine, og mine kender mig, ligesom Faderen kender mig, og jeg sætter mit liv til for fårene: ” Joh. 10,14. 15. KA 203.2

Jeg har tålt dine sorger, oplevet dine kampe, mødt dine fristelser. Jeg kender de sorger, der er for dybe til at kunne hviskes i noget menneskes øre. Tro ikke, at du er forladt og svigtet. Selv om din smerte ikke møder genklang hos nogen sjæl på Jorden, så se hen til mig, og du skal leve. “Om også bjergene viger, om også højene rokkes, min kærlighed viger ej fra dig, min fredspagt rokkes ikke, så siger Herren, din forbarmer.” ²³ KA 203.3

Hvor højt en hyrde end elsker sine får, så elsker han dog sine sønner og døtre højere. Jesus er ikke blot vor hyrde; han er “Evigheds-Fader” for os. Og han siger: “Jeg kender mine, og mine kender mig, ligesom Faderen kender mig, og jeg kender Faderen.”²⁴ Hvilken erklæring er ikke dette! — den enbårne Søn, han, som er i Faderens favn, han, som Gud kalder “manden, som står mig nær ”,²⁵ — det fællesskab, der består mellem ham og den evige Gud bliver brugt til sammenligning med fællesskabet mellem Kristus og hans børn på Jorden! KA 203.4

Jesus elsker os, fordi vi er en gave fra hans Fader og lønnen for hans tjeneste. Han elsker os som sine børn. Du, som læser dette, han elsker også dig. Himmelen selv kan ikke skænke noget større eller noget bedre. Hav derfor tillid. KA 203.5

Jesus tænkte på de sjæle ud over hele Jorden, der var blevet ført vild af utro hyrder. De, som han ønskede at drage til sig som sine egne får, var spredt iblandt ulve, og han sagde: “Jeg har andre får, som ikke hører til denne fold; også dem bør jeg lede, og de skal høre min røst; og der skal blive én hjord, én hyrde.” ²⁶ KA 203.6

“Derfor elsker Faderen mig, fordi jeg sætter mit liv til for at tage det igen.” Det vil sige: Min Fader har elsket jer så højt, at han endog elsker mig endnu højere, fordi jeg giver mit liv for at frelse jer. Ved at blive jeres stedfortræder, ved at hengive mit liv, ved at påtage mig jeres ansvar og jeres overtrædelser er jeg blevet min Fader endnu mere dyrebar.. . . KA 203.7

Skønt han som medlem af menneskeslægten var dødelig, så var han i sin egenskab af Gud kilden til liv for hele verden. Han kunne have modstået dødens fremtræden og nægtet at give sig ind under dens herredømme; men frivilligt hengav han sit liv for at kunne give andre liv og udødelighed. Han bar verdens synd, udholdt dens forbandelse og gav sit liv som et offer, for at mennesker ikke skulle dø den evige død. “Og dog - vore sygdomme bar han, tog vore smerter på sig.”²⁷.²⁸ KA 204.1