KRISTUS ALENE
DEN HØJESTE AF ALLE UDDANNELSER, 27. JUNI
“Når vi gør det rette, da lad os ikke blive trætte, thi vi skal høste til sin tid, såfremt vi ikke giver tabt.” Gal. 6, 9. KA 190.1
Kristus kalder os til at arbejde med tålmodighed og udholdenhed for de tusinder, der spredt i alle lande, omkommer i deres synder som vrag på en øde kyst. De, der vil have del i hans herlighed, må også have del i hans tjeneste og hjælpe de svage, de ulykkelige og de modløse. KA 190.2
De, der optager denne gerning, bør gøre Kristi liv til deres stadige studium. De bør meget alvorligt benytte hver eneste evne i Herrens tjeneste. Dyrebare resultater vil følge efter en alvorlig, uselvisk anstrengelse. Hos Den store Lærer vil arbejderne modtage den højeste af alle uddannelser. Men de, der ikke videregiver det lys, de har modtaget, vil en dag erfare, at de har lidt et frygteligt tab. KA 190.3
Menneskene har ingen ret til at tro, at der er en grænse for de bestræbelser, de bør gøre i det sjælevindende arbejde. Blev Kristus nogen sinde træt under sit arbejde? Trak han sig nogen sinde tilbage fra opofrelse og møje? Menighedens medlemmer skal gøre de samme vedholdende og ud-holdende bestræbelser, som han gjorde. De skal altid være rede til at gå i aktion i lydighed mod Mesterens befalinger. Når som helst vi ser et arbejde, der venter på at blive gjort, skal vi tage fat og udføre det, idet vi stadig ser hen til Jesus. Hvis vore menighedsmedlemmer ville give agt på denne belæring, ville hundreder af sjæle blive vundet for Jesus. Hvis hvert medlem i menigheden var en levende missionær, ville evangeliet hurtigt blive forkyndt i alle lande, for alle folk, nationer og tungemål. KA 190.4
Der bør bringes helligede evner ind i arbejdet med at forkynde sandheden for denne tid. Hvis fjendens styrker vinder sejren nu, vil det være, fordi menigheden forsømmer det arbejde, Gud har givet den. I årevis er arbejdet blevet fremholdt for os, men mange har sovet. Hvis syvende dags adventisterne nu vil vågne og udføre det tildelte arbejde, vil sandheden blive forkyndt for vore forsømte byer i klare, tydelige træk og i Helligåndens kraft. KA 190.5
Når der udføres et helhjertet arbejde, vil virkningen af Kristi nåde vise sig. Vægterne på Zions mure skal være lysvågne, og de skal vække andre. Guds folk skal være så alvorlige og trofaste i deres gerning for ham, at al egennytte vil blive fjernet fra deres liv. Hans arbejdere vil være enige, og Herrens arm, den kraft, der kunne ses i Kristi liv, vil blive åbenbaret. Tillid vil blive genoprettet, og der vil være enighed i menighederne overalt inden for vore rækker.. . .Kristus lover enhver arbejder den guddommelige ydeevne, som vil gøre hans gerning til en succes.54 KA 190.6