KRISTUS ALENE

EN KILDE, DER TILFREDSSTILLER, 19. JUNI

“Hvis du kendte Guds gave og vidste, hvem det er, som siger til dig: ‘Giv mig noget at drikke!’ så bad du ham, og han gav dig levende vand!” Joh. 4,10. KA 181.4

Hvad sagde Kristus til den samaritanske kvinde ved Jakobs brønd? . . . “Det vand, jeg giver ham, skal i ham blive et kildespring til evigt liv.” Vandet, Kristus henviste til, var åbenbarelsen af hans nåde i ord; hans Ånd og hans undervisning er en tilfredsstillende kilde for ethvert menneske. Alle andre kilder, de måtte ty til, er utilfredsstillende. Men sandhedens ord er som svalende strømme, symboliseret ved Libanons vande, der altid tilfredsstiller. Glædens evige fylde er i Kristus. Verdens ønsker, fornøjelser og forlystelser tilfredsstiller aldrig og helbreder ikke sjælen. Men Jesus siger: “Den, som æder mit kød og drikker mit blod, har evigt liv.”³⁷ KA 181.5

Kristus taler altid til mennesket med sit nådige nærvær i Ordet, der fremstiller ham som en brønd med levende vand, der vederkvæger den tørstende sjæl. Det er vor forret at have en levende og blivende frelser. Han er kilden til den åndelige kraft, som er indplantet i os, og hans indflydelse vil strømme ud i ord og handling, forfriskende alle under vor påvirkning, så der i dem opstår et ønske og håb om styrke og renhed, hellighed og fred, og en glæde uden sorg. En iboende frelser bringer disse resultater. KA 182.1

Jesus sagde: “Se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.”³⁸ Han vandrede engang som et menneske på Jorden, sin guddom iklædt menneskelig natur, et lidende og fristet menneske, angrebet af Satans list. Han har været fristet i alle ting ligesom vi, og han ved, hvorledes han kan komme dem til hjælp, som fristes. Nu er han ved Guds højre hånd. Han er vor talsmand i Himmelen, som går i forbøn for os. Når vi tænker på det, giver det os altid trøst og håb. Han tænker på dem, som lider under fristelser i denne verden. Han tænker på hver enkelt og kender ethvert behov. Sig blot under fristelser: Han har omsorg for mig, han går i forbøn for mig, han elsker mig, og han døde for mig. Jeg giver mig selv uden forbehold til ham. KA 182.2

Vi bedrøver Kristus ved at sørge over os selv, som om vi var vor egen frelser. Nej, vi må overlade vore liv til Guds forvaring, som til en trofast skaber. Han lever evigt for at gå i forbøn for dem, som er udsat for prøvelser og fristelser. Åbn dit hjerte for de klare stråler fra Retfærdighedens Sol, og lad ikke et tvivlens suk eller et skeptisk ord komme over dine læber for ikke at så tvivlens sæd. Der er rige velsignelser for os; lad os gribe dem i tro. Jeg bønfalder jer om at bevare modet i Herren. Vi ejer den guddommelige styrke, så vi må give udtryk for mod, styrke og tro.. . .Under alle forhold må du være et levende vidnesbyrd for Gud.³⁹ KA 182.3