KRISTUS ALENE

AT KENDE GUD ER AT ADLYDE HAM, 13. JUNI

“Hvis I beder om noget i mit navn, vil jeg gøre det. Hvis I elsker mig, så hold mine befalinger!” Joh. 14,14. 15. KA 175.3

Kristus bød sine disciple at bede “i mit navn”. I Kristi navn skal hans efterfølgere stå for Guds ansigt. På grund af værdien af det offer, som blev bragt for dem, har de værdi i Guds øjne. Fordi de har del i Kristi retfærdighed, bliver de regnet for dyrebare. For Kristi skyld tilgiver Herren dem, som frygter ham. Han ser i dem ikke synderens slethed. Han genkender sin Søns billede i dem, ham, på hvem de tror. KA 175.4

Herren er skuffet, når hans folk regner sig selv for alt for ringe. Han vil, at hans udvalgte arv skal værdsætte sig selv i forhold til den pris, han har betalt for dem. Gud havde brug for dem, ellers ville han ikke have udsendt sin Søn i et så kostbart ærinde for at frelse dem. Han har brug for dem, og det behager ham, når de retter de største krav til ham, for at de kan herliggøre hans navn. De kan vente store ting, hvis de stoler på hans løfter. KA 175.5

Men det betyder meget at bede i Jesu navn. Det betyder, at vi skal tage imod hans karakter, åbenbare hans sindelag og gøre hans gerninger. Frelserens løfte er givet os på betingelser. Han siger: “Hvis I elsker mig, så hold mine befalinger.” Han frelser mennesker, ikke i synd, men fra synd; og de, som elsker ham, vil vise deres kærlighed gennem lydighed. KA 175.6

Al sand lydighed kommer fra hjertet. Det var hjertets arbejde, som Kristus gjorde. Og hvis vi er lydige, vil han i den grad gøre sig til ét med vore tanker og formål, i den grad bringe vort hjerte og vort sind i overensstemmelse med sin vilje, at vi, når vi adlyder ham, blot vil handle efter vor egen tilskyndelse. Viljen, som er forædlet og helliggjort, vil søge sin største fryd i at tjene ham. Når vi kender Gud, som det er vor forret at kende ham, vil vort liv blive et liv i fortsat lydighed. Gennem vor beundring for Kristi egenskaber og ved samfund med Gud vil synden blive os forhadt. KA 175.7

Ligesom Kristus levede efter loven i sin menneskeskikkelse, sådan kan vi også gøre det, hvis vi vil holde fast ved den stærke for at få kraft. Men vi skal ikke lægge ansvaret for vor pligt over på andre og vente på, at de skal fortælle os, hvad vi skal gøre. Vi kan ikke gøre os afhængige af menneskers råd. Herren vil lære os, hvad der er vor pligt, lige så villigt, som han vil lære andre det. Når vi kommer til ham i tro, vil han personligt åbenbare os sine hemmeligheder. Ofte vil vore hjerter brænde i os, når han kommer os nær for at samtale med os, som han gjorde det med Enok. De, som beslutter sig til ikke i nogen retning at gøre noget, der kan mishage Gud, vil, når de har fremlagt sagen for ham, nøjagtig vide, hvilken vej de skal følge. Og de vil ikke blot modtage visdom, men også styrke. Kraft til lydighed og til tjeneste vil blive tildelt dem, sådan som Kristus har lovet det.²⁶ KA 176.1