KRISTUS ALENE

KRISTUS OVERDRAGER KRAFT TIL OS, 10. JUNI

“Simon, Simon! se, Satan begærede jer for at sigte jer som hvede. Men jeg bad for dig, at din tro ikke måtte glippe.” Luk. 22, 31. 32. KA 172.1

Som livets fyrste havde han kraften fra Gud og sejrede for sit folk. Denne frelser, som bad for dem, der ikke savnede forbøn, og græd for dem, som ikke savnede tårer, står nu foran tronen for at modtage og fremlægge for sin fader bønner fra dem, som han bad for på Jorden. Vi må følge Kristi eksempel. Bøn er en nødvendighed i vor gerning for at frelse mennesker. Kun Gud kan frembringe høst fra den sæd, vi sår. KA 172.2

Det mislykkes ofte for os, fordi vi ikke er klar over, at Kristus er lige så virkelig hos os ved sin Ånd, som da han færdedes synligt og i ydmyghed på Jorden. Afskedsløftet til disciplene ved hans himmelfart, “Se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende,”¹⁷har ikke forandret sig i tidens løb. Efter hans forordning skulle der være en rækkefølge af mænd, som skulle få deres autoritet fra troens første lærere til at fortsætte forkyndelsen af Kristus og ham korsfæstet. Den store Lærer har overdraget kraften til sine tjenere, som har denne “skat i lerkar”. Kristus vil føre opsyn med sine udsendinges gerning, hvis de venter på hans undervisning og vejledning. KA 172.3

Med en alvor og tro, som ikke vil blive fornægtet, vil de gøre fordring på den kraft fra Gud. som udruster til at møde pligter og prøvelser, og en helligelse af læberne ved berøring med levende kul fra alteret til at tale Guds ord til folket. “Den Herre Herren gav mig lærlinges tunge, at jeg skulle vide at styrke de trætte med ord; han vækker hver morgen mit øre, han vækker det til at høre, som lærlinge hører.” ¹⁸ KA 172.4

Kristus sagde til Peter: “Simon, Simon! se, Satan begærede jer for at sigte jer som hvede. Men jeg bad for dig, at din tro ikke måtte glippe.”¹⁹Hvem kan vurdere resultaterne af de bønner, verdens frelser bad? Når Kristus skal se sin sjæls møje og blive mættet, da opfatter man betydningen af hans alvorlige bønner, mens hans guddom var skjult i menneskelig natur. KA 172.5

Jesus bad indtrængende, ikke kun for én, men for alle sine disciple: “Fader! jeg vil, at hvor jeg er, skal også de, som du har givet mig, være hos mig.”²⁰Hans øje trængte igennem fremtidens mørke tæppe og læ ste alle Adams efterkommeres livshistorie. Han levede sig ind i hvert oprørt menneskes byrder og sorger, og denne oprigtige bøn indbefattede, sammen med hans daværende disciple, alle hans efterfølgere frem til tidernes afslutning.. . . Denne bøn. . . omfatter selv os.. . . Når al menneskelig støtte svigter, kommer Jesus os til hjælp, og hans nærvær bryder mørket og fjerner den dystre stemning.²¹ KA 172.6