KRISTUS ALENE

160/364

VIGTIGE ÅNDELIGE EMNER, 8. JUNI

“Hvad I end har for, gør det af hjertet som for Herren og ikke formennesker.” Kol. 3,23. KA 170.1

Kristi liv var fra hans tidligste år et liv i flittig virksomhed. Han levede ikke for at behage sig selv. Han var den evige Guds Søn, men alligevel arbejdede han som tømrer sammen med sin fader Josef. Hans erhverv var betydningsfuldt. Han var kommet til verden for at danne menneskets karakter, og derfor var alt hans arbejde fuldkomment. Hele hans timelige gerning blev udført til samme fuldkommenhed som de menneskers karakter, han ville forvandle med sin guddomskraft. Han er vort eksempel. KA 170.2

Forældre bør lære deres børn den rette værdi og brug af tiden. Lær dem, at det er af stor værdi at udføre noget, som vil være til Guds ære og til velsignelse for deres medmennesker. Selv i deres tidligste barndom kan de være missionærer for Gud.. . . KA 170.3

Guds ord siger til os: “Vær ikke lunkne i jeres iver; vær brændende i ånden; tjen Herren.” “Gør efter evne alt, hvad din hånd finder styrke til,” “I ved jo, at I til gengæld af Herren skal få arven; Kristus skal være den Herre, I tjener.”14 KA 170.4

Det er muligt at undervise børnene i hjemmets daglige pligter på en sådan måde, at Herren gennem dem kan udøve en stadig indflydelse på deres hjerter. Gør livets almindelige pligter til eksempler, hvortil I kan knytte lærdom fra Guds ord. Vis dine børn, at i alt håndværk må man øve sig i fuldkommen udførelse. Ved at udføre de daglige pligter med nøjagtighed og dygtighed, lærer de åndelige lektier, de ikke vil glemme resten aflivet. Gud forlanger, at der skal udvises sund fornuft og dygtighed i vor planlægning og arbejde. Den store Lærer nedlagde principper, som skulle være til åndelig hjælp for Israel i hele deres fremtidige erfaring, da han gav vejledningen til opførelsen af den jordiske helligdom. Visdommen og fuldkommenheden, hvormed denne opgave blev løst, var typisk for den gerning, som skulle udføres i deres liv for at berede deres hjerter til at tage imod Guds Ånd. KA 170.5

Forældre, spørger I om, hvad jeres opgave er? Det er at udføre hjemmets pligter, gøre jeres bedste og søge hver dag, hver time, at give jeres børn et godt eksempel værdig til efterfølgelse. . . . Lad jeres undervisning bringe lykke og glæde i deres liv, så det giver dem ønsket om at tjene Kristus. Lær dem at benytte de evner, Gud har givet dem, i hans tjeneste. Da vil de følge Jesusbarnets eksempel.” 15 KA 170.6