KRISTUS ALENE

GUDS SANDE KARAKTER I KRISTUS, 14. JANUAR

“Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden, mellem din sæd og hendes sæd; den skal knuse dit hoved, og du skal hugge den i hælen!” 1 Mos. 3, 15. KA 20.2

Det fjendskab, profetien fra Eden henviser til, er ikke begrænset til Satan og livets Fyrste. Det skulle være universelt. Satan og hans engle blev udsat for fjendskab fra hele menneskeslægten. “Jeg sætter fjendskab,” sagde Gud, “mellem dig og kvinden, mellem din sæd og hendes sæd.” KA 20.3

Det var ikke et naturligt fjendskab mellem slangens sæd og kvindens sæd. Fjendskabet med Kristus kunne siges at være både naturligt og unaturligt, fordi her forenedes det menneskelige med det guddommelige. Fjendskabet var aldrig så markant, som da Kristus blev menneske her på Jorden. Aldrig før havde et væsen her på Jorden hadet synden så fuld-stændigt, som Kristus gjorde. Han havde set dens bedrageriske og fortryllende magt over de hellige engle. Derfor bekæmpede han den med al sin magt. KA 20.4

Kristi renhed, hellighed og hans pletfrie karakter uden en syndig handling, var en stadig fordømmelse af alverdens syndige tilbøjeligheder. Hans liv var en udstråling af sandhedens lys i det moralske mørke, Satan havde omgivet verden med. Kristus afslørede Satans bedrag og falske ka-rakter, og han knuste hans fordærvende indflydelse i manges hjerter. Dette opæggede et voldsomt had hos Satan. Målbevidst og heftigt drev han sin hær af faldne væsener frem i kamp, for nu stod der Én i verden, som var Faderens fuldkomne stedfortræder. Én, hvis karakter og opførsel gendrev Satans falske fremstilling af Gud. Satan havde beskyldt Gud for de egenskaber, han selv havde. Nu så han Guds sande karakter åbenbaret i Kristus — en medlidende, nådig Fader, som ikke ville, at nogen skulle gå fortabt, men at alle skulle omvende sig, komme til ham og få det evige liv. KA 20.5

Den stærke materialisme har været en af Satans mest effektive fristelser. For at der ikke skal være plads til det himmelske, søger Satan at opflamme menneskesindets interesse for materialismens store fordele. Når mennesker elsker denne verden, kan han lettere styre deres tanker. Det jordiske overstråler det himmelske, så Herren står uden for deres synsvinkel og forståelse.. . . KA 21.1

Satan nåede kun hælen, så han kunne ikke røre ved hovedet. Ved Kristi død så Satan, at han var besejret. Han så, at hans sande karakter stod blottet for hele Himmelen, og at de himmelske væsener og Guds skabte verdener ville stå fuldstændig på Guds side.. . . Gennem evige tider ville Kristi menneskelige natur bevise, hvorledes striden blev afgjort.³⁸ KA 21.2