KRISTUS ALENE

139/364

FRELSESPLANEN, 18.MAJ

“Alt, hvad der tjener til liv og gudsfrygt, har hans guddommelige magt skænket os gennem kundskab om ham, som kaldte os ved sin herlighed og guddomskraft.” 2 Pet. 1, 3. KA 148.3

Den kristne verden har kun en dunkel opfattelse af frelsesplanen. Gennem den undervisning, mange professionelle bibellærere nu giver, er det umuligt at forstå omfanget af menneskets fald og degraderede stilling, men Kristi gerning åbenbarer sandheden, som den er i Jesus. Det er kun ved at iagttage den forunderlige frelses kæde, der drager os op, at mennesker forstår, hvor dybt det er sunket. Vor fordærvs omfang kan kun erkendes i lyset af Guds lov, som vist på Golgatas kors. Man må erkende den vidunderlige frelsesplan i Kristi død. KA 148.4

Verden kan ikke ved egen visdom opnå en korrekt kundskab om den sande Gud. Da Kristus kom til denne verden, iklædte han sin guddommelighed menneskelighed, og den behandling, han fik af nationens højeste autoriteter, som påstod at kende Gud, klargjorde tydeligt den menneskelige visdom og fornuft. Deres fornuft formåede ikke at danne et korrekt billede af Gud gennem hans metoder og gerninger. KA 148.5

Mennesket kan kun følge loven ved tro på Kristus. Mennesket kan ikke frelse sig selv, men Guds Søn kæmper for os, og vi opnår fordelen ved at tage imod hans guddommelige egenskaber. Når mennesket tager imod Kristi retfærdighed, får det del i den guddommelige natur, og det bliver muligt at holde Guds bud og leve. Peter siger:. . . ”Derved har han også skænket os sine dyrebare og største forjættelser, for at I ved dem skal undfly fordærvelsen i verden, som skyldes det onde begær, og få del i guddommelig natur.”46 KA 148.6

Sandheden i Jesus betyder lydighed mod ethvert Guds bud. Det drejer sig om sindelaget. Bibelsk helliggørelse er ikke nogen forloren helliggørelse, der bygger på behagelige følelser og impulser, uden en grundig søgen efter sandheden som en skjult skat i Skriften. Bibelsk helliggørelse fører til kendskab om Guds krav og lydighed mod dem. Der venter dem, som holder Guds bud, en ren og hellig himmel. Den er værd en livslang, udholdende og utrættelig indsats. Satan står på din højre og venstre side, både foran og bag dig. Han forsyner alle dem, der ikke værdsætter sandheden i Jesus, med sit blændværk. Denne ødelægger overrumpler dig og forkrøbler alle dine anstrengelser. Men der er en livets krone at vinde, et liv, der sidestilles med Guds liv. De, som ikke lukker hjerte og sind for enhver erkendelse, vil erfare en hellig og retfærdig Guds kærlighed, for den er et utroligt princip, der virker på en mystisk og forunderlig måde for at sikre slægtens frelse.47 KA 149.1