KRISTUS ALENE

VED JESU FØDDER, 29. APRIL

“Ét er nødvendigt. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende.” Luk. 10, 42. KA 129.2

Vor Frelser glædede sig over et stille hjem og interesserede tilhørere. Han længtes efter menneskers venlighed, høflighed og kærlighed. De, som tog imod den himmelske belæring, han altid var rede til at give andre, blev rigt velsignede. Når skarerne fulgte Kristus hen over de store marker, levendegjorde han skønheden i naturens verden for dem. Han søgte at åbne deres øjne til at forstå, så de kunne se, hvordan Guds hånd opretholder verden. For at fremkalde påskønnelse af Guds godhed og gavmildhed henledte han sine tilhøreres opmærksomhed på den blidt faldende dug, de milde regnbyger og det klare solskin, der blev givet til alle, både onde og gode. Han ville, at mennesker mere fuldt og helt skulle forstå, hvilken omsorg Gud har for de menneskelige medhjælpere, han har skabt. Men skarerne var trægt opfattende, og i hjemmet i Betania fandt Kristus hvile efter den trættende strid med offentligheden. Under disse fortrolige sammenkomster åbenbarede han meget for sine tilhørere, som han ikke gjorde noget forsøg på at fortælle de store blandede forsamlinger. Han behøvede ikke at tale til sine venner i lignelser. KA 129.3

Medens Kristus underviste på sin vidunderlige måde, sad Maria ved hans fødder som en andægtig og from tilhører. Ved en enkelt lejlighed kom Marta, der blev nervøs over arbejdet med at tilberede måltidet, hen til Kristus og sagde: “Herre! bryder du dig ikke om, at min søster har ladet mig være ene om arbejdet? Sig dog til hende, at hun skal hjælpe mig.” Dette skete ved Kristi første besøg i Betania. Frelseren og hans disciple havde netop foretaget den besværlige vandring til fods fra Jeriko. Marta var ivrig efter at sørge for, at de havde det godt, og i sin iver glemte hun at vise høflighed mod sin gæst. Jesus svarede hende mildt og tålmodigt: “Marta! Marta! du gør dig bekymring og uro med mange ting; men ét er nødvendigt. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende.” Maria gemte i sin sjæl alle de dyrebare ord, der lød fra Frelserens læber, ord, der var mere dyrebare end Jordens kostbareste juveler. KA 129.4

“Den gode del”, som Marta trængte til, var et stille og fromt sind og en større iver efter viden om fremtiden, det evige liv og de nådegaver, der er nødvendige for åndelig vækst. Hun trængte til mindre bekymring for de forgængelige ting og mere omhu for dem, der varer ved for stedse. Jesus ville lære sine børn at gribe enhver lejlighed til at opnå den viden, der kan gøre dem vise til frelse. Kristi sag trænger til omhyggelige og energiske arbejdere. Der findes et stort virkefelt for dem, der ligner Marta, med deres iver for aktivt, religiøst arbejde. Men først bør de som Maria sidde ved Jesu fødder. Flid, dygtighed og energi må helliggøres ved Kristi nåde; så vil livet blive en uovervindelig kraft til det gode.⁵⁸ KA 129.5