Profeter Og Konger

1/69

Profeter Og Konger

FORORD

Dette værk indledes med beretningen om Salomos enestående regeringstid i Israel, der på det tidspunkt var et forenet kongerige med Guds tempel som det centrale midtpunkt for den sande gudsdyrkelse. Sidenhen følger vi et udvalgt og begunstiget folk, som vakler mellem troskab mod Gud og tilbedelse af de omkringboende hedenske nationers guder. Gennem en levende skildring af denne kritiske periode af Israels historie ses tydeligt de dramatiske begivenheder i den stadige kamp mellem Kristus og Satan om menneskenes hjerter og troskab. PoK 9.1

Værket indeholder et væld af betagende karakterstudier, af hvilke vi skal nævne Salomo, som til trods for sin visdom faldt i overtrædelse, samt Jeroboam, en politisk beregnende mand, hvis regering kun bragte ulykke. Gribende er skildringen af den mægtige og frygtløse Elias og af Elisa, som var fredens og lægedommens profet. Akaz, den feje og onde konge, står som modsætning til Ezekias, den trofaste og godhjertede konge. Dybe lærdomme drages fra Daniel, den af Gud elskede profet, fra Jeremias, sorgens profet, og fra genopbyggelsens profeter Haggaj, Zakarias og Malakias. Israels håb, den kommende konge og forløser, er det centrale i profeternes budskaber, og de symbolske ofringer får deres opfyldelse i Jesus Kristus, Guds Søn, som også er hele verdens håb han, som alene er retfærdighed og fred. PoK 9.2

PROFETER OG KONGER er et enestående værk, som på mange sprog har bragt inspiration til mennesker i alle verdensdele. På manges opfordring foreligger det nu på dansk, udstyret med et righoldigt illustrationsmateriale. PoK 9.3

DANSK BOGFORLAG