Tanker over Åbenbaringen
19 Spiritismen I
Den onde får Indpas gennem falske videnskabelige teorier.
Falske videnskabelige-teorier breder sig faretruende. De undergraver Sandhedens grundvold. Gud har vist mig, at de medicinske studerende ikke bør undervises i sådanne teorier, fordi Gud ikke godkender dem. Fjendens mest bestikkende fristelser kommer på den mest ophøjede måde. Man åndeliggør sandheden, så der til sidst ikke er nogen forskel på det egentlige og dets skygge.
TOAA 86.1
I ved, at Satan vil forføre de udvalgte, hvis det er muligt. Han gør krav på at være Kristus, og han foregiver at være den store læge. Han vil lade ild falde ned fra himlen for at bevise, at han er Gud. Vi må søge ly bag Bibelens sandheder. Kun der er vi i sikkerhed. (RH 14-4-1903; MM 87-88) TOAA 86.2
Himmelsk sandhed blandes med djævelsk vildfarelse.
På mange måder er Satan fordelagtigt stillet. Han benytter sig af den ophøjede stilling, han indtog i den himmelske helligdom, som om han stadig havde den — og han vil citere den viden, han fik der. Han arbejder med menneskesindet, og han vil friste til vildfarelse, idet han blander den vidunderlige kundskab, han erhvervede i Himmelen, med løgn. Verden vil virkelig beundre ham. Vi ønsker alle en sådan ophøjelse og magt, men vi må eje sandhedens strålende lys. Satan VIL fremstille det lys, han fik i Himmelen fejlagtigt, og mange Vil tro, at alt er sandhed. De er intelligente mænd og gode kvinder — og han vil føre dem direkte i fortabelse. (LL- 540)
TOAA 86.3
Moderne helliggørelse og spiritisme.
De, som angriber Guds lov, angriber Gud selv. Mange af Guds børns bitreste fjender roser sig af at leve et helligt og syndfrit liv. Dette kan kun forklares på ren måde. De savner et spejl, hvori de kan se deres karakterfejl. Hverken Josef, Daniel eller nogen af apostlene gjorde krav på at være syndfri. De mænd, som levede Gud nærmest, som. hellere ville dø end synde mod ham, mænd, som Gud har æret med himmelsk lys og styrke, har erklæret, at de var syndere og uværdige. De har følt deres svaghed og sørget over deres synder og prøvet på at følge Jesu eksempel.
TOAA 86.4
Der er kun to slags mennesker på jorden — Guds lydige børn — og de ulydige. Kristus fremstillede engang dommens dag således: TOAA 87.1
“Når Menneskesønnen kommer i sin herlighed og alle englene med ham, da skal han sætte sig på sin herligheds trone. Og alle folkeslag skal samles foran ham, og han skal skille dem fra hverandre, ligesom hyrden skiller fårene fra bukkene. Og han skal stille fårene ved sin højre side og bukkene ved den venstre. Da skal kongen sige til dem ved sin højre side: “Kom hid, min Faders velsignede! Arv det rige, som har været jer beredt, fra verdens grundvold blev lagt. Thi jeg var sulten, og I gav mig at spise; jeg var tørstig, og I gav mig at drikke; jeg var nøgen, og I gav mig klæder; jeg var syg, og I så til mig; jeg var i fængsel, og I besøgte mig. Da skal de retfærdige svare ham og sige; “Herre, når så vi dig sulten og gav dig mad eller tørstig og gav dig at drikke? Når så vi dig fremmed og tog os af dig, eller nøgen og gav dig klæder? Når så vi dig syg eller i fængsel og besøgte dig?” Og Kongen skal svare og sige til dem: “Sandelig siger jeg eder: Hvad I har gjort imod en af mine mindste brødre der, har I gjort imod mig.” Matt.25, 31- 40) TOAA 87.2
På denne måde gør Kristus sig til ret med den lidende menneskehed. Al omsorg, som vises hans børn, regner han som vist ham selv. De, som før fordring på moderne helliggørelse, ville selvtilfredse have sagt: “Herre, Herre, har vi ikke profeteret ved dit navn, og har vi ikke uddrevet onde ånder ved dit navn, og har vi ikke gjort mange undergerninger ved dit navn?” De mennesker, der mener at være retfærdige og tilsyneladende har haft Jesus med i alt, hvad de har gjort, er passende repræsentanter for dem, som roser sig af moderne helliggørelse, men fører krig mod Guds lov. Kristus kalder dem uretfærdige, fordi de er bedragere, som ifører sig retfærdighedens klæder for at skjule deres ufuldkomne karakter og deres vanhellige hjerters fordærvelse. I disse sidste dage arbejder Satan med al uretfærdighedens bedrag i dem, der går fortabt. I djævelsk majestæt udfører han mirakler for de falske profeters og for folkets øjne, idet han gør krav på at være Kristus selv. Satan giver sin magt til dem, som bistår ham i hans bedrag. Derfor kan man kun bedømme dem, der påstår at have Guds kraft, ved at bruge Jehovas lov som prøve. Herrens Ord siger, at de udvalgte ville blive bedraget, . hvis det var muligt. Fåreklæderne forekommer så ægte, at ulven kun kan afsløres, når vi går til Guds store morallov og derved finder, at de overtræder hans lov. TOAA 87.3
Hvis vi nogen sinde har behøvet tro og åndeligt klarsyn, er det nu. De, som våger og beder og daglig studerer Skriften med et alvorligt ønske om at kende, og gøre Guds vilje, vil ikke blive vildledt af Satans bedrag. Kun de vil være i stand til at gennemskue de påhit, som snedige mennesker bruger for at bedrage. Der spildes så megen tid på denne verden, på klæder, mad og drikke, at der ingen tid bliver til at bede og studere Guds ord. TOAA 88.1
Vi ønsker at kende sandheden i alle ting, og vi må søge efter den som efter skjulte skatte. VI møder opdigtede historier alle vegne, og mennesker vælger at tro dem hellere end at tro på sandheden, fordi det koster selvopofrelse at følge sandheden. Selvet må fornægtes og korsfæstes. Men Satan viser en lettere vej ved at afskaffe Guds lov. Når Gud overlader et menneske til at følge sine egne indskydelser, er det den mørkeste time i det menneskes liv... TOAA 88.2
Men Herren vil hjælpe dem, som forsvarer hans sandhed. Mange, som kan se lyset, vil ikke tage imod det; de er bange for at stole på Gud... TOAA 88.3
Men det er forfærdeligt at udbrede en falsk lære og føre andre bort fra den sandhed, som kan rense hjertet. TOAA 88.4
Vi ønsker sandhed på alle punkter. VI ønsker den ublandet med vildfarelse og ubesmittet af verdens skikke og meninger. Vi ønsker sandheden med alle de ubehageligheder, den medfører. At følge sandheden vil altid betyde et kors.(RH 25-8-1885) TOAA 88.5
Troens mål er sandheden.
Nogle siger: “Giv mig Kristus, men jeg vil intet have med loven at gøre.” De taler om Kristi nåde, men forstår ikke betydningen af ordet nåde; for Gud bruger ikke sin nåde til at gøre loven ugyldig. Satan har forvirret deres sind og fået dem .til at betragte loven som et trældoms åg, en hindring for åndeligt liv. De taler om tro, forstår ikke ordets betydning; for tro og sandhed er uadskillelige. (ST 31-7-1901)
TOAA 89.1
En fuldstændig forståelse af menneskets og dødens natur er nødvendig
Jeg så, at de kristne må få en fuldstændig forståelse af sandheden, og at de vil være nødt til at få denne fra Skriften. De må forstå de dødes tilstand, for onde ånder vil vise sig for nogle og udgive sig for at være deres kæreste venner og slægtninge. de vil sige, at sabbaten er blevet forandret og andre ting, som ikke er i overensstemmelse med Guds Ord. De vil gøre alt for at vinde tillid og udføre mirakler for at bevise deres påstande. Guds børn må være beredt til at modstå disse ånder med den bibelske sandhed, at de døde intet ved, og at de, der viser sig for dem, er onde ånder. Vort sind må ikke være optaget af det, der omgiver os, men af sandheden, og vi må forberede os til at gøre regnskab for vor tro med ydmyghed og gudsfrygt. VI må søge visdom fra det høje, så vi kan stå fast i denne tid, hvor vildfarelser og bedrag er så udbredte. (1T300)
TOAA 89.2
Den gode Hyrdes og Helligåndens stemme modsat den falske hyrde og den falske “helligånd.”
Vi trænger til at være rodfæstet og fast forankret i Kristus og i troen. Satan arbejder gennem sine sendebud. Han vælger dem, som ikke har drukket af det levende vand, og hvis sind tørster efter noget nyt og mærkeligt, så de altid er parat til at tro hvad som helst. De vil lytte til stemmer, som siger: “Se, her er Kristus”, eller “Se her”, men vi skal ikke tro dem. Vi har umiskendelige tegn vedrørende den stemme, vi skal følge. Han siger: “Jeg har holdt min Faders bud.” Han fører sine får ad den ydmyge lydigheds vej til Guds lov, men han vil aldrig opfordre dem til at overtræde loven. “En fremmeds røst kendes på, at den hverken respekterer eller adlyder Guds hellige, retfærdige og gode lov. Mange, som ikke tager hensyn til loven, foregiver at være hellige og roser sig af de mirakler, de udfører med at helbrede de syge. Men hvilken magt er det, der står bag disse helbredelser? Ser nogen af disse, at de overtræder loven? Og tager de standpunkt som lydige børn, der er parat til at adlyde alle Guds krav? Johannes siger om dem, der bekender sig til at være Guds børn: “Den, som siger, at han kender Gud og ikke holder hans bud, er en løgner, og i ham er sandheden ikke.”
TOAA 89.3
Ingen behøver at blive bedraget. Guds lover lige så hellig som hans trone, og hvert eneste menneske skal dømmes efter den. Der findes ingen anden målestok, som karakteren kan bedømmes efter. “Dersom de ikke taler i overensstemmelse med Ordet, er der ikke lys i dem.” Skal sagen da afgøres af Guds Ord, eller skal menneskers opfattelse være bestemmende? Jesus siger: Af deres frugter skal I kende dem.” Hvis de mennesker, ved hvem disse helbredelser sker, vil bruge dem som en undskyldning for at ringeagte Guds lov og fortsætte i ulydighed, er miraklerne ikke noget bevis for, at det er Guds kraft, de har. Det er tvært imod den store bedragers magt. Han overtræder selv den moralske lov og benytter sig af enhver tænkelig fremgangsmåde for at gøre mennesker blinde for denne lovs sande natur. Vi er blevet advaret om, at han i de sidste dage vil bruge tegn og løgnens undere. Han vil fortsætte hermed lige til prøvetidens afslutning i et forsøg på at bevise, at han er en lysets engel. TOAA 90.1
Vi må være på vagt over for en foregiven hellighed, som tillader, at man overtræder Guds lov. Den, som træder loven under fod og bedømmer sig selv efter egne normer, kan ikke blive helliggjort. En lovkyndig stillede Jesus dette spørgsmål: “Mester! hvad godt skal jeg gøre for at få et evigt liv?” Jesus svarede: “Hvad står der skrevet i loven, hvordan læser du?” Han svarede og sagde: “Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og med hele din sjæl og med hele din styrke og med hele dit sind, og din næste som dig selv.” Han sagde til ham: “Du har svaret rigtigt; gør dette, så skal du leve.” Her er det altså sagt helt klart, at evigt liv afhænger af lydighed mod alle Guds lovs forskrifter. (RH 17-11-1885) TOAA 90.2
Siden 1844 er sjælens anker kun sikkert, hvis det er fæstet bag forhænget til det Allerhelligste.
Dette er en yderst vigtig tid’ for os. Satan er kommet ned med stor magt, og vi må anstrenge os til det yderste for at få adgang til Guds rige. Vi haren mægtig fjende at kæmpe imod; men vi har også en almægtig Ven, som vil beskytte og styrke os i striden. Hvis vi står fast på sandhedens grund, og har vort håb fast forankret bag det andet forhæng i templet, kan de forskellige falske læresætninger ikke bedrage os. Vi ved, at husets Herre i 1844 lukkede døren til den første afdeling i det himmelske tempel; Nu venter vi helt sikkert, at nogle hyrder med deres menigheder vil søge Herren, hvor han ikke mere er. Men de skal ikke finde ham; han har trukket sig tilbage fra dem bag det andet for hæng. Herren har vist mig, at denne bevægelse blot er af menneskelig oprindelse og ikke kommer fra Gud. (Present truth, august 1850; RH vol.1 s.11)
TOAA 91.1
Der så jeg Jesus, vor store Ypperstepræst, stå foran Faderen. På sømmen af hans klædning var der skiftevis en klokke og et granatæble. Fra dem, som stod sammen med Jesus, opsteg inderlige bønner til det allerhelligste: “Fader, giv os din Ånd.” Da åndede’ Jesus på dem, og de fik Helligånden. De fik lys, styrke, kærlighed, glæde og fred. Jeg rettede min opmærksomhed mod dem, som endnu lå bøjet foran tronen; de vidste ikke, at Jesus var gået derfra. Også Satan så ud til at være ved tronen. Han prøvede på at fortsætte Jesu gerning. Jeg så de knælende se op mod tronen og bede: “Fader, giv os din Ånd.” Så åndede Satan en vanhellig indflydelse ud over dem; den gav lys og styrke, men ingen kærlighed, glæde eller fred. Det var Satans hensigt at bedrage Guds børn og holde dem tilbage. Jeg så den ene efter den anden forlade den skare, som bad til Jesus i det allerhelligste, og slutte sig til dem, der var foran tronen — og straks kom de under Satans vanhellige indflydelse.(EW 55-56) TOAA 91.2
Lige før Helligåndens udgydelse vil der komme en falsk sildigregn, som har sin oprindelse i den evangeliske vækkelse i midten af det nittende århundrede. Åb.13,13.14. TOAA 92.1
Jeg så at Gud har oprigtige børn iblandt navnadventister og de faldne kirkesamfund, og inden plagerne falder, vil prædikanter og lægfolk blive kaldet ud af disse kirkesamfund, og de vil med glæde antage sandheden. Dette ved Satan, og førend den tredie engels høje råb lyder, sætter han en bevægelse i gang indenfor disse religiøse kredse, for at de, som har forkastet sandheden, skal tro, at Gud er med dem. Han håber at kunne forføre de oprigtige og lede dem til at tro, at Gud fremdeles virker for kirkesamfundene. Men lyset vil skinne, og alle de oprigtige vil forlade de faldne samfund og slutte sig til levningen af Guds folk. (EW 261) TOAA 92.2
På trods af den udbredte tilbagegang i tro og fromhed er der sande Kristi efterfølgere i disse kirkesamfund. Før Guds domme rammer jorden, vil der ske en genoplivning af ægte gudsfrygt, som ikke har eksisteret siden apostlenes tid. Guds Ånd og kraft vil blive udgydt over hans børn. Til den tid vil mange gå ud fra disse kirkesamfund, hvor kærlighed til verden har fortrængt kærligheden til Gud og hans Ord. Både blandt præster og lægfolk vil der være mange, som med glæde vil tage imod de store sandheder, som Gud har ladet forkynde netop på den tid for at berede et folk for Herrens andet komme. Sjælefjenden ønsker at hindre dette; og før denne bevægelse kommer, vil han prøve på at forhindre den ved en falsk bevægelse. I de menigheder, som er i hans bedrageriske magt, vil han få det til at se ud, som om Guds særlige velsignelse bliver udgydt. Noget, som anses for en stor religiøs interesse, vil vise sig. Store skarer vil juble over, at Gud gør vidunderlige ting for dem, skønt det er en anden ånds gerning. Under religionens maske vil Satan søge at øge sin indflydelse på den kristne verden. TOAA 92.3
I mange af de vækkelser, som har fundet sted i det sidste halve århundrede, har den ondes indflydelse i større eller mindre grad gjort sig gældende, og den vil vise sig i højere grad i fremtidige bevægelser. (GC 464) TOAA 93.1
Det var ved at udøve overnaturlig magt, idet han gjorde slangen til sit talerør, at Satan blev årsag til Adams og Evas fald i Edens Have. Før tidens afslutning vil han gøre endnu større undere. Så langt, som det står i hans magt, vil han udføre virkelige mirakler. Skriften siger: “Og det forfører dem, der bor på jorden, ved de tegn, som det fik magt til at gøre,” ikke blot de tegn, han foregiver at gøre. Her taler Skriften om andet og mere end bedrag. Men der er en grænse, som Satan ikke kan overskride, og så tager han sin tilflugt til bedrag og efterligner de ting, som han ikke har magt til virkelig at udføre. I de sidste dage vil han vise sig på en måde, som får mennesker til at tro, at han er Kristus, som er kommet igen. Han vil i sandhed forvandle sig til en lysets engel. Men skønt han i udseende vil ligne Kristus fuldstændig, vil det ikke bedrage andre end dem, der ligesom Farao søger at stå sandheden imod. (5T 698) TOAA 93.2
De sande troende vil møde ham personlig, og deres vidnesbyrds ord vil frelse dem. (Åb.12,11) TOAA 93.3
Satan kom som en lysets engel i ørkenen for at bedrage Kristus. Han kommer ikke til mennesker i en hæslig skikkelse, som han somme tider fremstilles, men som en lysets engel. Han vil udgive sig for at være Jesus Kristus og udføre store mirakler. Mennesker vil falde ned og tilbede ham som Kristus. Det vil blive os befalet at tilbede denne skabning, som verden ærer som Kristus. Hvad skal vi da gøre? Sige dem, at Kristus har advaret os mod netop sådan en fjende, menneskets værste, som vil sige, at han er Gud. Og at når Kristus kommer, vil det være i kraft og herlighed ledsaget af tusind gange tusind og ti tusind gange ti tusind engle — og at når han kommer, vil vi kende hans røst. (RH 18-12-1888; 6BC 1105-1106) TOAA 93.4
Satan vil Ikke blot efterligne den ægte sildigregn, men også Kristi andet komme. TOAA 94.1
Faldne engle slutter forbund med onde mennesker. Antikrist vil se ud som den sande Kristus, og da vil Guds lov blive gjort fuldstændig ugyldig af verdens nationer. Oprøret mod Guds hellige lov vil nå sit højdepunkt. Men den egentlige leder af hele dette oprør er Satan i en lysets engels skikkelse. Mennesker vil blive bedraget — de vil ophøje ham til deres gud. Men Almagtens Gud vil gribe ind. Over de frafaldne kirkesamfund, som forener sig i at ophøje Satan, vil dommen lyde: “Derfor skal hendes plager komme på een og samme dag: død og sorg og sult, og hun skal opbrændes med ild. Thi stærk er Herren vor Gud, som har dømt hende.”(TM 62) TOAA 94.2
Satans bedrag og ødelæggelse når sit højdepunkt i trængselstiden.
I sit syn hørte apostlen Johannes en høj stemme i Himmelen råbe: “Ve jorden og havet!. thi Djævelen er kommet ned til jer; hans harme er stor, fordi han ved, hans tid er kort.” Åb.12,12. Det er frygtelige scener, som fremkalder dette råb af en stemme i Himmelen. Satans vrede vokser, idet hans tid ebber ud, og hans bedrag og ødelæggelse vil nå sit højdepunkt i trængselstiden.
TOAA 94.3
Frygtelige syner af overnaturlig karakter vil snart vise sig på himlen — de er tegn på dæmoners evne til at udføre mirakler. Onde ånder vil gå ud til jordens magthavere for at indhylle dem i bedrag og anspore dem til at forene sig med Satan i hans sidste kamp mod Himmelens Herre. Både ledere og lægfolk vil blive bedraget. Mennesker vil stå frem og udgive sig for at være Kristus; de vil gøre fordring på den ære og tilbedelse, som tilkommer verdens Frelser. De vil udføre vidunderlige helbredelser og foregive at få åbenbaringer fra Himmelen, som er i modstrid med Skriften. TOAA 94.4
Som klimaks i dette store bedrageriske drama vil Satan selv udgive sig for at være Kristus. Menigheden hår længe bekendt sig til at se hen til Frelserens komme som opfyldelsen af sit kæreste håb. Nu vil den store bedrager få det til at se ud, som om Kristus er kommet. forskellige steder på jorden vil Satan vise sig blandt mennesker som en majestætisk skikkelse omstrålet af et blændende lys i lighed med den beskrivelse, Johannes i Åbenbaringen giver af Guds Søn. Åb. 1,13-15. Den herlighed, som omgiver ham, vil overgå alt, hvad dødelige mennesker hidtil har set. Jubelråb fylder luften: “Kristus er kommet! Kristus er kommet!” Mennesker kaster sig ned for ham i beundring. Han løfter sine hænder og velsigner dem, som Kristus velsignede sine disciple, da han var på jorden. Hans stemme er blød, behersket Og melodiøs. Blidt og medlidende udtaler han nogle af de nådefulde himmelske sandheder, som Frelseren udtalte. Han helbreder folks sygdomme — og så siger han, at han har forandret sabbaten til søndag og befaler alle at helligholde den dag, som han har velsignet. Han erklærer, at de, der holder fast ved at helligholde den syvende dag, bespotter hans navn, når de nægter at lytte til hans engle, som har bragt dem lys og sandhed. Dette er et voldsomt, næsten overvældende bedrag. Ligesom samaritanerne, der blev bedraget af troldkarlen Simon, lader menneskemængden sig forføre af disse trolddomskunster og siger: “Dette er Guds store kraft!” Ap.G. 8,10. TOAA 94.5
Men Guds børn vil ikke blive bedraget. Denne falske krists lære er ikke i overensstemmelse med Skriften. Hans velsignelse udtales over dem, der tilbeder dyret og dets billede, netop den klasse mennesker, som Bibelen erklærer, at Guds ublandede vrede skal ramme. TOAA 95.1
Satan får heller ikke lov til at efterligne den måde, som Kristi andet komme vil ske på. Vor Frelser har advaret sine børn imod bedrag på dette punkt og tydeligt fortalt, hvorledes hans andet komme skal finde sted. “Thi falske Messiaser og falske profeter skal fremstå og gøre store tegn og undere, for, om det er muligt, at føre endog de udvalgte vild... Hvis de altså siger til jer: “Se, han er i ørkenen,’ så gå ikke derud; “se, han er i kamrene,” så tro det ikke! Thi ligesom lynet, der kommer fra øst, lyser helt om i vest, sådan skal Menneskesønnens komme være.” Matt. 24,24-27. “Se, i skyerne kommer han, og alles øjne skal se ham... og alle jordens stammer skal jamre ved hans komme,” Åb.1,7. “Thi Herren selv skal stige ned fra Himmelen, og der skal lyde en befaling, en overengels røst og Guds basun. Og først skal de døde i Kristus opstå; derefter skal vi, som lever og bliver tilbage, bortrykkes tillige med dem i skyerne for at møde Herren i luften; Og så skal vi altid være sammen med Herren.” 1 Tess. 4, 16.17. Dette komme er der ingen mulighed for at efterligne. Det vil blive kendt overalt på jorden, set af hele verden. (GC 623-625) TOAA 95.2
At lovgive om religion er det samme som at sætte Satan til at regere.
Fjenden ved, at hvis kirken kan kontrolleres af den verdslige lovgivning — hvis den kan bringes til at forene sig med verden — godkender den i virkeligheden ham som sin herre. Så vil menneskeskabte påbud modarbejde Himmelens principper. Under Satans ledelse vil mennesker afskaffe Guds hellige og retfærdige bestemmelser angående den sabbat, hvis helligholdelse skal være et tegn mellem Gud og hans folk i al evighed. (ST 22-11-1899)
TOAA 96.1