Tanker over Åbenbaringen

34 Åbenbaringen 19

Bruden og brylluppet.
Lignelsen om de ti jomfruer og bruden er en altid nærværende sandhed.
Denne lignelse handler ikke om syndere i almindelighed, men om dem, som bekender sig til at tro på Kristus. Bruden er menigheden, som venter på Frelserens andet komme. Gennem den første og den anden engels forkyndelse i Åb.14 er et særligt budskab kommet til vor verden... TOAA 256.1

Det første og det andet englebudskab forenes og fuldkommes i det tredie... TOAA 256.2

Under forkyndelsen af disse budskaber lød råbet: “Se, Brudgommen er der!” De, som troede på disse budskaber, så sig tvunget til at gå ud af deres menigheder, fordi de forkyndte Kristi andet komme i himlens skyer. Hele verden skulle høre budskabet: “Se, Brudgommen er der, gå ham i møde!” Mange af dem, som hørte disse budskaber, troede, at de skulle opleve at se Kristi komme; men Brudgommens komme blev forsinket for at alle skulle få en mulighed for at høre det sidste nådens budskab til en falden verden. TOAA 256.3

Hvis de mennesker, som bekendte sig til at tro på sandheden, havde gjort deres del som kloge jomfruer, ville budskabet allerede være nået til alle folk, stammer og tungemål. Men de fem var dårer. Sandheden skulle ‘have været forkyndt af de ti jomfruer, men kun fem havde gjort de nødvendige forberedelser for at slutte sig til den skare, som vandrede i det lys, de havde fået. , TOAA 256.4

De tre englebudskaber skal gentages. Kaldet skal gives til menighederne: “Faldet, faldet er Babylon, den store, og den er blevet bolig for dæmoner og tilhold for alskens urene ånder og tilhold for alskens urene og afskyede fugle! Thi af hendes utugts harmes vin har alle folkeslagene drukket, og med hende har jordens konger bedrevet utugt, og jordens købmænd er blevet rige på grund af hendes umådelige yppighed... drag ud fra hende, mit folk! for at I ikke skal gøre jer delagtige i hendes synder og rammes af hendes plager. Thi hendes synder har hobet sig op, så de når “til Himmelen, og Gud har kommet hendes uretfærdigheder i hu.” Åb. 18,2-5. TOAA 256.5

Mange, som under den første og den anden engels budskab gik ud for at møde Brudgommen, afviste det tredie og sidste budskab til verden — og det vil gå på samme måde, når det sidste kald lyder. (RH 31-10-1899) TOAA 257.1

Menigheden er bruden.
Herren er sin menigheds ægtemand. Menigheden er bruden, Lammets hustru. Hver eneste oprigtigt troende er en del af Kristi legeme. Han anser utroskab overfor ham som en kvindes utroskab mod sin mand. Vi bør huske på, at vi er en del af Kristi legeme. (7 BC 986) TOAA 257.2

Menigheden er bruden, Lammets hustru. Hun skulle bevare sig selv ren, helliggjort, hellig. Hun skulle aldrig beskæftige sig med nogen dårskab; for hun er en konges brud. Dog erkender hun ikke sin ophøjede stilling. Hvis hun forstod dette, ville hun være helt herlig i sit indre. (Letter 177,1901) TOAA 257.3

Menigheden er Kristi brud, og dens medlemmer må trække i åg med deres leder. , TOAA 257.4

Gud advarer imod, at vi besmitter vore klæder. (Letter 123a, 1898) TOAA 257.5

Brylluppet symboliserer foreningen af menneskelighed og Guddommelighed i den troende. med andre ord, det er sildigregnen. TOAA 257.6

Lignelsen om bryllupsklædningen forklarer noget af største vigtighed. Ægteskabet repræsenterer foreningen af det menneskelige og det guddommelige; bryllupsklædningen er et billede på den karakter, som må findes hos alle, som skal blive godkendt som bryllupsgæster. (COL 307) TOAA 257.7

At være eet med Gud som Kristus er eet med Faderen — hvad betyder det?
Kristus blev kød af vort kød, for at vi kunne blive een ånd med ham. (DA 388) TOAA 258.1

Vi skal fremstille sandheden, som den er i Jesus. Han kom til verden for at frelse syndere. I tre og tredive år levede han som vort eksempel. Han tålte forhånelse, skam, forkastelse og død — dog lever han. Han er en levende Frelser. Han er opsteget til det høje for at gå i forbøn for os. Lige før sin korsfæstelse bad han om, at hans disciple måtte være eet med ham, ligesom han var eet med Faderen. Er det virkelig muligt, at det syndefulde, faldne menneske kan komme ind i en så ophøjet forbindelse med Kristus? En sådan forening vil bringe lys, fred og trøst til vore sjæle. (ST 24-6-1889) TOAA 258.2

Han bad om, at hans disciple måtte blive eet med ham, ligesom han er eet med Faderen, Mennesker siger, at denne enhed med Kristus er en umulighed; men Kristus har gjort den mulig ved at bringe os i harmoni med sig selv ved sit liv og sit offer. Hvorfor tvivle på Guds kærlighed og magt? Hvorfor ikke tro på hans ord? Ser du ikke Jesu ynde og tiltrækning? Søg da at følge i hans fodspor. Han kom for at åbenbare Faderen for verden, og han har givet os den opgave at repræsentere hans kærlighed, renhed og godhed og hans ømme sympati for menneskenes børn... TOAA 258.3

Lad os løfte vore øjne til den himmelske helligdoms åbne døre, hvor lyset fra Guds herlighed skinner på Jesu Kristi ansigt — han, som “helt og fuldt kan frelse dem, der kommer til Gud ved ham.” Hebr.7,25. Hvorfor ikke tale om frelsesplanen? Hvorfor ikke grave i sandhedens miner efter visdommens skatte, så du kan fatte Guds løfter. Hvorfor ikke blive i Kristi kærlighed og tale om frelsesplanen? (ST 15-4-1889) TOAA 258.4

Da Filip bad Mesteren vise ham Faderen, så Jesus bedrøvet på ham og sagde: “Så lang en tid har jeg været hos jer, og du har ikke lært mig at kende, Filip” Den, som har set mig, har set Faderen; hvordan kan du så sige: “Vis os Faderen. ’? Tror du ikke, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig? De ord, jeg siger til jer, taler jeg ikke af mig selv; men Faderen, som bliver i mig, gør sine gerninger. Joh.14,9-10. Vort liv kan være så tæt forbundet med Gud, at vi kan eje denne en og enhed med Kristus. Vore tanker, tilbøjeligheder, ønsker og appetit kan være helt på Herrens side. Da skal vi ikke have noget, samer adskilt og forskelligt fra Kristus. Der vil være fuldkommen harmoni mellem vort hjerte og hans; og vi vil være eet med ham, som han er eet med. Faderen. Nu er det tid at komme ind i denne enhed med Kristus. Vi har kun i dag at kalde vor egen ikke i morgen. I dag vil vi beslutte, at vi ikke længere vil vanære Gud med vor vantro og holde os borte fra Mesteren, når han siger: “Kom hid til mig, alle I som er trætte og tyngede af byrder, og jeg vil give jer hvile.” Matt.11,28. TOAA 258.5

Bordet er dækket, og Kristus indbyder dig til festen. Skal vi afvise hans indbydelse og sige: “Den gælder ikke mig.”? Vi plejer at synge en salme, som beskriver en fest, hvor en glad familie samles for at nyde et dejligt måltid efter en kærlig fars indbydelse. Mens de glade børn samles omkring bordet, står et fattigt barn i døren. Hun bliver budt indenfor, men vender sig bedrøvet bort, idet hun siger: “Jeg har ingen far derinde.” Vil du reagere sådan, når Jesus byder dig indenfor? Hvis du virkelig har en Fader i Himmelen, beder jeg dig indtrængende om at give det til kende, Han ønsker at gøre dig delagtig i sine rige gaver og velsignelser. Enhver, som kommer med et lille barns tillidsfulde kærlighed, vil finde en Fader der. Hvorledes kunne Herren udtrykke sin kærlighed til os mere kærligt end i disse ord? Han siger os netop, hvad vi skal gøre for at blive frelst. Hvor jeg dog ønsker, at vi alle måtte stole på Guds løfter. (ST25-5-1889) TOAA 259.1

Brylluppet finder sted, mens Jesus gør tjeneste i det allerhelligste under den undersøgende dom. TOAA 259.2

Jeg så engle haste frem og tilbage i Himmelen. En engel kom tilbage fra jorden og berettede for Jesus, at hans gerning var fuldendt — de hellige var talt og beseglet. Da så jeg Jesus, som havde gjort tjeneste foran arken, der indeholder de ti bud, løfte sine hænder og sige med høj stemme: “Det er fuldbragt.” Alle englene tog deres kroner af, mens Jesus højtideligt erklærede: “Lad den, som gør uret, blive ved med at gøre uret, og lad den urene blive ved med at leve i urenhed, og lad den retfærdige blive ved med at øve retfærdighed, og lad den hellige blive ved at leve helligt.” Åb. 22,11. TOAA 259.3

Hver enkelt sag er blevet afgjort til liv eller til død. Mens Jesus har gjort tjeneste i helligdommen, er dommen blevet afsagt, først over de retfærdige døde og derefter over de retfærdige levende. Kristus havde modtaget sit rige, efter at han havde sonet og udslettet sit folks synder. Rigets undersåtter blev talt op. Lammets bryllup blev fuldbyrdet. Og herredømmet over alle ting blev givet til Jesus og de frelste; og Jesus skulle herske som kongers Konge og herrers Herre. (EW 279-280) TOAA 260.1

Bruden modtager Brudgommens navn, Brudgommens Faders navn og sit nye hjems navn. Med andre ord brylluppet og beseglingen er nøjagtig det samme. TOAA 260.2

De 144.000 blev alle beseglede og fuldstændig forenede. På deres pander stod skrevet: Gud, Det nye Jerusalem og på en strålende stjerne Jesu nye navn. De fortabte blev rasende over vor lykkelige tilstand og ville overfalde os for at sætte os i fængsel. Men når vi rakte hånden ud i Jesu navn, faldt de hjælpeløse til jorden. Da forstod Satans synagoge, at Gud havde elsket os, som kunne tvætte hverandres fødder og hilse brødrene med et helligt kys — og de tilbad ved vore fødder. (EW15) TOAA 260.3

Lammets sejr.
Menighedens sidste triumftog.
Mens den undersøgende dom foregår i Himmelen, mens de angergivne troendes synder fjernes fra helligdommen, skal der ske en særlig renselse fra synd blandt Guds børn på jorden. Dette fremstilles tydeligt i budskaberne i Åb.14. TOAA 260.4

Når denne renselse er blevet fuldført, vil Kristi efterfølgere være beredt for hans komme. “Da skal Judas og Jerusalems offergaver være Herren liflige som i fordums dage, i henrundne år.” Ma1.3,4. Da skal den menighed, som Herren ved sit komme vil modtage, være “herlig, uden plet eller rynke eller andet sådant.” Ef.5,27. Da skal den “titte frem som morgenrøden, fager som månen, skær som solen, .frygtelig som hære under banner.” Højs.6,10 (GC 425) TOAA 261.1

Englen sagde: “Se!” Min opmærksomhed blev henledt på den skare, jeg havde set blive rystet voldsomt. Jeg så dem, som jeg tidligere havde set græde og bede fortvivlet. Den beskyttende engleskare omkring dem var blevet fordoblet, og de var klædt i rustning fra isse til fod. De gik frem i fuldstændig orden som et kompagni soldater...Jeg hørte dem, der var klædt i rustningen forkynde sandheden med stor styrke... Jeg spurgte, hvad der var årsag til denne store forandring. Og englen svarede: “Det er sildigregnen ...” Snart hørte jeg Guds stemme, som rystede himlen og jorden... Deres fjender, de vantro omkring dem, faldt til jorden som døde; de kunne ikke udholde det lys, som skinnede på de befriede hellige. Dette herlige lys hvilede over dem, indtil Jesus kom til syne i himlens skyer... (EW 271-273) TOAA 261.2

De sejrendes hvide klæder.
Det er rigtigt at elske skønhed og at ønske den. Gud ønsker, at vi skal søge den højeste skønhed, som aldrig forgår. Ingen ydre skønhed er af så stor værdi som en ydmyg, stille ånd. — de “hvide, rene linnedklæder”, som alle de frelste på jorden skal bære. Denne klædning vil gøre dem smukke og elskelige her, og siden være deres adgangstegn til Kongens palads. Hans løfte er: “De skal vandre med mig i hvide klæder, thi de er værdige dertil.” Åb.3,4 (AA 523-524) TOAA 261.3

Den sidste kamp mod Lammet og dem, der følger det, de kaldede, udvalgte og trofaste.
Ligesom Kristus blev herliggjort på pinsefestens dag, vil han atter blive herliggjort ved evangeliets afslutning, når han vil berede et folk til at bestå den sidste prøve, den afsluttende fase i den store strid. Profeten beskrev denne kamp således.... TOAA 262.1

“De skal føre krig mod Lammet, og Lammet skal sejre over dem, fordi det er herrernes Herre og kongernes Konge, sejre sammen med dem, som er i dets følge, de kaldede og udvalgte og trofaste.” Åb.17,14 (RH 29-11-1892) TOAA 262.2

Klædt i Kristi retfærdigheds rustning vil menigheden gå ind i sin sidste kamp “fager som månen, skær som solen, frygtelig som hære under banner.” Den skal gå ud sejrende og til sejr. (PK 725) TOAA 262.3

Åbenbaringen 19,16-11 er Harmagedon.
Vi behøver at studere udgydelsen af den syvende plage. Ondskabens magter vil ikke opgive kampen uden sværdslag. Men forsynet er med i slaget ved Harmagedon. Når jorden er oplyst af herligheden fra englen i Åbenbaringen 18, vil både gode og onde religiøse elementer vågne op, og den levende Guds hære vil sejre. (7 BC 983) TOAA 262.4

Der findes kun to grupper mennesker i denne verden — de som er tro mod Gud, og de som står på mørkets fyrstes side. Satan og hans engle vil komme med stor magt og tegn og falske mirakler for at bedrage jordens beboere — og om muligt endog de udvalgte. Denne krise er nær. Skal det lamme energien hos dem, som kender sandheden? Er bedrageriske magters indflydelse så stor, at sandheden vil blive overvundet? TOAA 262.5

Snart skal slaget ved Harrnagedon udkæmpes. Himmelens hære på hvide heste anføres af ham, på hvis klædning der står skrevet: kongers Konge og herrers Herre. (7 BC 982) TOAA 262.6

To store magter vil kæmpe i det sidste store slag. På den ene side står himlens og jordens Skaber. Alle, som er på hans side. bærer hans segl og adlyder hans bud. På den anden side står mørkets fyrste sammen med dem, som har valgt frafald og oprør. (RH 7-5-1901; 7 BC 982-983) TOAA 262.7