Tanker over Åbenbaringen

1 Åbenbaring 1

“Jesu Kristi åbenbaring, som Gud gav ham for at vise sine tjenere; hvad der skal ske i en hast. Og han sendte bud ved sin engel og gav til kende i billeder for sin tjener Johannes, som her vidner om Guds ord og Jesu Kristi vidnesbyrd -alt, hvad han selv har set. Salig er den, som oplæser, og de, som hører profetiens ord og holder fast ved det, der er skrevet i den; thi tiden er nær’” Ab. 1,1-3. TOAA 9.1

Mange har ment, at Åbenbaringens bog er forseglet, og derfor vil de ikke bruge tid til at studere dens mysterier. De siger, at de ser hen til frelsens vidunder, og at de mysterier, der blev åbenbaret for Johannes på øen Patmos ikke er så betydningsfulde som det. TOAA 9.2

Men sådan ser Gud ikke på denne bog. Han erklærer: “For enhver, som hører de profetiske ord i denne bog, vidner jeg: “Hvis nogen lægger noget til dette, skal Gud lægge på ham de plager, som er skrevet om i denne bog. Og hvis nogen tager noget bort fra denne profetiske bogs ord, skal Gud fratage ham hans del i livets træ og den hellige stad, som der er skrevet om i denne bog.’ Han, som vidner om dette, siger: ” Ja, jeg kommer snart” Åb. 22, 18-20. TOAA 9.3

Åbenbaringens Bog meddeles verden, hvad der tidligere er sket, hvad der sker nu, og hvad der vil ske i fremtiden. Den er skrevet til vejledning for os, til hvem de sidste tider er kommet. Den burde studeres med ærefrygt. Det er et stort privilegium at kunne lære af den. Men behandler vi Guds Ord med den ærefrygt, det fortjener — eller med den taknemlighed, der ville behage Gud? “Ethvert skrift, som er indblæst af Gud, er også gavnligt til at irettesætte, til at genoprejse,. til at optugte i retfærdighed, så at Gudsmennesket kan blive fuldt beredt, velskikket til al god gerning’” 2 Tim. 3, 16-17. TOAA 9.4

Det var Herren selv, der åbenbarede de mysterier, som er omtalt i Åbenbaringen, for sin tjener Johannes. Og det er hans hensigt, at alle skal kunne studere dem. Her omtales ting, som er sket i fortiden, og andre af evighedsbetydning, som sker nu — mens endnu andre først vil blive fuldstændig opfyldt ved tidernes ende, når den sidste store kamp mellem mørkets fyrste og Himmelens fyrste vil finde sted. TOAA 9.5

Den sidste store kamp vil komme til at stå mellem dem, som bevarer Guds bud og Jesu tro og den frafaldne magt, som vil bedrage alle dem, der bor på jorden. “Og det gør store tegn, så det endog får ild tid at falde fra himlen ned på jorden for menneskenes øjne. Og det forfører dem, der bor på jorden ved de tegn, som det fik magt til at gøre for dyrets øjne, og det opfordrer dem, der bor på jorden, til at lave et billede af dyret, der har sværdhugget, men atter kom til live. Og det fik magt til at give dyrets billede livsånde, så at dyrets billede endog kunne tale og lade alle dræbe, som ikke ville tilbede dyrets billede.” .Og det får alle, både små og store, rige og fattige, til at give sig selvet mærke på deres højre hånd eller på deres pande, for at ingen skal kunne købe eller sælge uden dem, som har mærket: dyrets navn og. dets navns tal. Åb. 13, 13-17. TOAA 10.1

Vi står på tærsklen til store og alvorlige begivenheder. Mange profetier vil opfyldes hurtigt. Alle kræfter er ved at blive sat ind. Tidligere historie vil gentage sig; gamle stridigheder vil vågne op på ny, og Guds folk vil være omgivet af farer. Den menneskelige familie er ved at blive ophidset. Denne ophidselse gennemsyrer alt, hvad der foregår på jorden. Ophidselse over hvad? — Sport, spil, fornøjelser; mennesker farer af sted. Man kæmper for at vinde. Det dagligdags og det forgængelige optager sindene; så ting af evighedsbetydning næppe bliver tænkt på. Besat af stor nidkærhed vil mennesker sætte alle de kræfter, som Gud har givet dem, ind på under ledelse af mørkets fyrste at tilintetgøre Guds lov. Alle mulige bedragere vil erklære, at de er rene og ophøjede, og det simple og urene vil blive ophøjet over det, som er sandt og helligt. På denne måde vil det uægte blive ophøjet og sand gudsfrygt vil blive forkastet på samme måde, som Adam og Eva forkastede Guds ord for Satans løgn. (RH 8-31-1897; 7 BC 954). ‘ TOAA 10.2

Åbenbaringens Bog blev givet på en sabbat.
Den hviledag, som Herren havde indstiftet i Edens Have, var lige så dyrebar for Johannes, nu da han befandt sig på en øde ø, som da han var sammen med sine brødre i byer og købstæder. Han gentog for sig selv de dyrebare løfter, som Kristus havde givet angående denne dag. Den var tegnet på, at Gud var hans På sabbatsdagen kom den opstandne Frelser til Johannes. På Herrens dag kom jeg under Åndens magt, og jeg hørte bag mig en stærk røst, som lyden af en basun, og den sagde: “Hvad du skriver, skriv det i en bog og send den til de syv menigheder, i Efesus og i Smyrna og i Pergamum og i Tyatira og i Sardes og i Filadelfia og i Laodikea.” Og jeg vendte mig om for at se, hvad det var for en røst, der talte med mig; og da jeg vendte mig om så jeg syv guldlysestager og midt imellem lyseslagerne en, som lignede en menneskesøn, klædt i fodsid kjortel og med et guldbælte om brystet...Og da jeg så ham, faldt jeg som død ned for hans fødder, og han lagde sin højre hånd på mig og sagde: “Frygt ikke! Jeg er den førte og den sidste og den, som lever; og jeg var død. men se. jeg lever i evighedernes evigheder, og jeg har dødens og Dødsrigets nøgler.” (Åb.1.10-13.17.18). TOAA 11.1

Forfølgelsen af Johannes blev en anledning for Guds nåde. Det strålende lys fra den opstandne Frelser oplyste Patmos. Johannes havde set Kristus i menneskelig skikkelse med naglegabene. der i al evighed vil være hans herligheds kendetegn i hænder og fødder. Nu fik han igen lov at se sin opstandne Herre i så stor en herlighed, som et menneske kunne tåle, uden at miste livet. Hvilken sabbat for den ensomme fange, som altid havde været dyrebar i Jesu øjne. men nu blev ophøjet mere end nogen sinde før! Aldrig før havde han lært så meget af Jesus. Aldrig havde han erfaret så ophøjede sandheder. (7 BC 955). TOAA 11.2