I mesterens tjeneste
I skrift og tale
Forkynd i skrift og tale, at Jesus lever, så han kan gå i fobøn for os. Slut jer til den store mester, følg den selvfornægtende forløser på hans kærlighedsfærd på Jorden. IMT 157.1
Nogle vil arbejde på én måde og andre på en anden, efter som Herren vil kalde og lede dem. Men de må alle kæmpe sammen, idet de søger at gøre værket til et fuldkomment hele. I skrift og tale skal de arbejde for ham. IMT 157.2
Kristus som korsfæstet — tal om det, bed om det, syng om det, og det vil knuse og vinde hjerterne. IMT 157.3
Pennen er en magt i hånden på mænd, som føler sandheden brænde på hjertets alter og er nidkære for Gud med forståelse og sund dømmekraft. En pen, som er dyppet i den klare sandhedskilde, kan sende lysstrålerne ud til Jordens mørke afkroge, og refleksen vil øge lysstyrken, så det trænger ind alle vegne. IMT 157.4
Vore prædikanter bør ikke bruge alle deres kræfter på forkyndelsen og lade det være gjort med det. De bør vejlede menighedsmedlemmerne i, hvordan de kan sætte dette arbejde (skrive missionsbreve) i gang og holde det gående, så det for vores traktat- og missionsforening kan være som et hjul inden i et andet hjul. Dette inderste hjuls bevægelser holder det udvendige hjul i en kraftig og god gænge. Stands det inderste hjul, og resultatet vil vise sig i mindre liv og aktivitet i traktat- og missionsforeningen. IMT 157.5
I må ikke blive trætte af at udføre missionsarbejde på en betænksom måde. Det er en gerning, som I alle kan få held til at udføre, hvis I blot vil forene jer med Gud. Inden I skriver jeres missionsbreve, så opløft altid jeres hjerter i bøn til Gud om, at det må lykkes jer at finde nogle vilde kviste, som kan indpodes i det sande vintræ og bære frugt til Guds ære. Alle, som i ydmyghed tager denne gerning op, vil dygtiggøre sig mere og mere som arbejdere i Herrens vingård. IMT 157.6