I mesterens tjeneste

Vær omgængelig

Til alle, som samarbejder med Kristus, ønsker jeg at sige: Benyt anledningen på ethvert sted, hvor I kan få adgang til folk i hjemmene. Tag Bibelen frem og oplad dens store sandheder for dem. Fremgangen vil ikke afhænge så meget af den kundskab og lærdom, I har, som af evnen til at finde vej til hjerterne. Ved at være omgængelige og komme menneskene nær kan I lettere vende deres tankegang i en anden retning, end I kan ved den dygtigste prædiken. At forkynde Kristus i familien, ved kaminen og under små sammenkomster i private hjem er ofte et mere virksomt middel til at vinde sjæle for Jesus end taler holdt i friluftsmøder for skarer, som kommer og går, eller endog i mødelokaler eller kirker. IMT 147.4

Kristi eksempel ved at gøre menneskehedens interesser til sine burde efterfølges af alle, der prædiker hans ord, og af alle, der har modtaget hans nådes evangelium. Vi skal ikke give afkald på fællesskabet med andre. Vi bør ikke lukke os ude fra andre. For at kunne nå ud til alle slags mennesker må vi møde dem der, hvor de findes. De vil sjældent søge os af egen drift. Det er ikke blot fra prædikestolen, at mennesker bliver bevæget af de himmelske sandheder. Der findes en anden arbejdsmark. Den er måske mere beskeden, men fuldt så lovende. Den findes i de fattiges hjem og i de store palæer, ved det gæstfri bord og ved sammenkomster, hvor man dyrker uskyldigt selskabeligt samvær. IMT 148.1

Kristus holdt sig ikke for sig selv, og han havde virket i særlig grad forargende på farisæerne ved i denne henseende at afvige fra deres strenge regler. Alt, hvad der angik religionen, fandt han indestængt bag høje skillevægge som en sag, der var for hellig for hverdagslivet. Disse skillevægge brød han ned. I sin omgang med mennesker spurgte han ikke: Hvilken tro bekender du dig til? Hvilken kirke tilhører du? Han udøvede sin hjælpende kraft til gavn for alle, som trængte til hjælp. I stedet for at lukke sig inde i en eneboers hule for at vise sin himmelske karakter, virkede han flittigt for mennesker. Han indskærpede den grundregel, at Bibelens religion ikke består i spægelse af legemet. Han lærte, at en ren og ubesmittet gudsdyrkelse ikke blot er noget, der gælder til bestemte tider og ved særlige lejligheder. Til alle tider og alle vegne viste han en kærlig interesse for mennesker og var omgivet af en atmosfære af glad og oplivende gudsfrygt. IMT 148.2

Trods alle deres fordomme modtog han gæstfrihed hos dette foragtede folk. Han sov under tag med dem, spiste sammen med dem ved deres bord og deltog i måltider, de havde tilberedt og anrettet; han lærte på deres gader og behandlede dem med den største venlighed og høflighed. IMT 149.1