I mesterens tjeneste

Arbejdsmetoder

Fra hjem til hjem

Det at besøge og tale med folk i deres hjem er af lige så stor betydning som den offentlige forkyndelse af ordet. I de store byer findes der mennesker, som ikke går til offentlige møder. Disse må man opsøge, som en hyrde søger efter sit tabte får. Ihærdige, personlige anstrengelser må gøres for dem. Når man forsømmer at komme i personlig berøring med folk, går mange gyldne anledninger tabt, som ville have bidraget betydeligt til sagens fremme, hvis de var blevet benyttet. IMT 137.1

Der trænges til medfølelse udtrykt i ord og handling. Jesus forberedte forkyndelsen af sit budskab ved at vise kærlighed og godhed. Lad disse arbejdere gå fra hjem til hjem og være til hjælp, hvor der trænges til det, og så fortælle beretningen om korset, når anledning byder sig. Kristus skal være deres tema. De behøver ikke at hæfte sig ved lærepunkter, men lad dem fortælle om Jesu mission og hans offer. De må forkynde hans retfærdighed og lade hans renhed ses i deres liv. IMT 137.2

Der er ikke personanseelse hos Gud. Han vil bruge ydmyge, gudhengivne kristne, selv om de ikke har fået en så grundig uddannelse som visse andre. Lad sådanne tage arbejde op for ham ved at virke fra hjem til hjem. Når de sidder i hjemmene, kan de, hvis de er ydmyge, forsigtige og gudfrygtige, gøre mere for at tilfredsstille familiens virkelige behov, end en ordineret prædikant. IMT 137.3

Vore menighedsmedlemmer burde arbejde mere med at holde bibellæsninger og udbrede vor litteratur fra hus til hus. IMT 138.1

De, der arbejder i hjemmene, får lejlighed til at hjælpe på forskellig måde. De bør bede for de syge og gøre, hvad de kan, for at lindre deres lidelser. De bør virke for de små i samfundet, for de fattige og undertrykte. Vi bør bede for og med de hjælpeløse, som ikke har viljekraft til at beherske de begæringer, som er blevet nedværdiget på grund af lidenskab. Der bør arbejdes alvorligt og udholdende for at frelse de mennesker, i hvis hjerter en interesse er vakt. Først må deres fysiske behov stilles, og når de mærker vor uselviske kærlighed, vil de få lettere ved at tro på Kristi kærlighed. IMT 138.2

Lad arbejderne gå fra hus til hus, oplade Bibelen for folk, uddele skrifter og fortælle, hvilken stor velsignelse lyset fra Guds ord har bragt dem. IMT 138.3

Vor frelser gik fra hus til hus, helbredte de syge, trøstede de sørgende, bragte lindring til de lidende og talte fred til de trøstesløse. Han tog de små børn i sine arme og velsignede dem, og talte håbefulde og trøstende ord til de trætte mødre. Med en ømhed og mildhed, som aldrig svigtede, mødte han al slags menneskelig smerte og lidelse. Det var ikke for sig selv, han virkede, men for andre. Han var alles tjener. Det var hans mad og drikke at bringe håb og styrke til alle, som han kom i berøring med. IMT 138.4

Forkyndelsen af sandheden fra hus til hus i kærlighed og enfoldighed er i harmoni med den undervisning, Kristus gav sine disciple, da han den første gang sendte dem ud på missionsfeltet. Ved kristelige sange, ved enfoldige, oprigtige bønner vil mange blive vundet. Det guddommelige sendebud vil ledsage arbejderen og skabe overbevisning i menneskenes hjerter. Han har sagt: “Jeg er med eder alle dage.” Med forsikringen om en sådan hjælpers stadige nærværelse kan vi virke i tro og håb og med frejdigt mod. IMT 138.5

Han behøver arbejdere, som kan virke i private hjem. Herren kræver, at der bliver gjort bestemte anstrengelser på steder, hvor man ikke kender de bibelske sandheder. Der er trang til sang og bøn og bibellæsning i hjemmene. Nu, netop nu er tiden til at lyde befalingen: “Lær dem at holde alt det, jeg har befalet eder.” De, som udfører denne gerning, må have indgående kendskab til den hellige skrift. “Der står skrevet” må være deres forsvarsvåben. IMT 139.1

Mine brødre og søstre, besøg dem, som bor i jeres nærmeste nabolag, og søg at vinde deres hjerter ved medfølelse og venlighed. Vær sikker på, at I virker på en måde, som vil tjene til at fjerne fordom i stedet for at vække den. Og husk, at de, som kender sandheden for denne tid og dog begrænser deres virksomhed til deres egen menighed og vægrer sig ved at virke for deres uomvendte naboer, vil blive krævet til regnskab for deres uopfyldte pligter. IMT 139.2

På denne første rejse skulle disciplene kun drage derhen, hvor Jesus havde været før dem, og hvor han havde vundet sig venner. Deres forberedelser til rejsen skulle være af den enkleste art. Intet måtte få lov til at aflede deres tanker fra deres store opgave eller på nogen måde vække modstand, så dørene lukkedes i for fortsat arbejde. De skulle ikke være klædt som tidens religiøse lærere og heller ikke benytte nogen dragt, der adskilte sig fra de fattige bønders. De skulle ikke gå ind i synagogerne og kalde folk sammen til offentlig gudstjeneste. Deres bestræbelser skulle kun dreje sig om husbesøg. De skulle ikke spilde tiden med unødvendige høflighedsfraser eller gå fra det ene hus til det andet for at få en gæstfri modtagelse. Men hvert sted, hvor de kom, skulle de tage imod gæstfrihed af dem, som var værdige til det, dem, der ville tage imod dem med glæde, på samme måde som hvis de havde været Kristus selv. De skulle gå ind i husene med denne smukke hilsen: “Fred være med dette hus!” Dette hjem skulle velsignes ved deres bøn, deres lovsang og ved udlæggelsen af skrifterne i familiekredsen. IMT 139.3

Aflæg jeres naboer et venligt besøg og lær dem at kende. . . De, der ikke gør det, men viser den samme ligegyldighed, som andre har gjort, vil snart svigte deres første kærlighed og begynde at dadle, kritisere og fordømme deres brødre. IMT 140.1

Apostlens virksomhed indskrænkede sig ikke til offentlige prædikener; der fandtes mange, som man ikke på den måde kunne komme i forbindelse med. Han brugte megen tid på husbesøg, hvor han benyttede sig af den fortrolige samtale inden for hjemmets kreds. Han besøgte de syge og sørgende, trøstede de lidende og støttede dem, som var tyngede. Og gennem alt, hvad han sagde og gjorde, ophøjede han Jesu navn. Således arbejdede han “i svaghed og frygt og megen bæven”. Han bævede for, at hans lære skulle åbenbare et indtryk af noget menneskeligt i stedet for det guddommelige. IMT 140.2

Besøg jeres naboer en for en og gør jer fortrolige med dem, indtil jeres uselviske kærlighed og interesse for dem har varmet dem op. Vis dem forståelse, hold bøn med dem, vær opmærksom på enhver anledning til at gøre godt imod dem, og hvis I har mulighed for det, så indbyd nogle stykker og oplad Guds ord for deres formørkede sind. Våg som de, der engang skal gøre regnskab for menneskesjæle, og udnyt mest muligt de privilegier, Gud giver jer i samarbejdet med ham i hans åndelige vingård. Forsøm ikke at tale med jeres naboer og vise dem al mulig venlighed “for i alt fald at kunne frelse nogle”. Vi trænger til at blive besjælede af den ånd, der drev apostelen Paulus til at gå ud i hjemmene og under tårer trygle og vidne “om omvendelsen til Gud og troen på vor Herre Jesus”. IMT 140.3

Herren har vist mig det arbejde, der skal udføres i vore byer. De troende i disse byer skal arbejde for Gud i nærheden af deres hjem. De skal arbejde stille og ydmygt, medens de bringer Himmelens atmosfære med sig overalt, hvor de går. IMT 141.1