I mesterens tjeneste

Opmuntring til nye i tjenesten

De mest fremgangsrige arbejdere er sådanne, som med frejdigt mod optager den gerning at tjene Gud i små ting. Ethvert menneske skal arbejde med sin livstråd, føje den ind i vævet og derved bidrage til at fuldstændiggøre mønstret. IMT 119.2

Vi må gøre en andagt ud af vore daglige pligter og dygtiggøre os mere og mere idet vi betragter vort arbejde i lyset af evigheden. IMT 119.3

Herren har en plads til enhver i sin store plan. Talenter, der ikke er nødvendige, er ikke blevet givet. IMT 119.4

Enhver har sin plads at udfylde i Himmelens evige plan. Enhver skal samarbejde med Kristus for sjæles frelse. Lige så sikkert som der er en plads beredt for os i de himmelske boliger, har Gud en særlig plads for os her på Jorden, hvor vi skal virke for ham. IMT 119.5

Herren har sine øjne fæstede på enhver iblandt sit folk; han har sine planer angående hver enkelt. IMT 120.1

Alle kan gøre noget for sagen. Ingen bliver erklæret skyldfri for Gud, medmindre de har arbejdet alvorligt og uegennyttigt for menneskers frelse. IMT 120.2

Din pligt kan ikke lægges på en anden. Ingen anden end du kan gøre dit arbejde. Holder du dit lys tilbage, må en eller anden forblive i mørke på grund af din forsømmelse. IMT 120.3

Den ydmyge arbejder, der lydigt tager imod Guds kald, kan være sikker på at få hjælp fra Gud. Alene det at tage imod et så stort og helligt ansvar forædler karakteren. Det påvirker både vore forstandsevner og vort åndelige liv og styrker og lutrer sind og hjerte. Det er forunderligt, hvor stærkt et skrøbeligt menneske kan blive ved troen på Guds kraft, hvor afgjort frugtbringende hans bestræbelser kan blive. Den, der ydmygt og beskedent begynder med at få kundskaber og fortæller, hvad han ved, medens han flittigt søger at skaffe sig mere viden, vil opdage, at hele Himmelens store forråd står til hans rådighed. Jo mere han forsøger at lade andre få del i lyset, des mere lys vil kan selv modtage. Jo mere vi i kærlighed til sjæle prøver at forklare Guds ord for andre, des klarere vil det blive for os selv. Jo mere vi bruger vore kundskaber og øver vore kræfter, des mere kundskab og kraft vil vi få. IMT 120.4

Alle bør arbejde for Gud og for mennesker. Alle bør vise sig forstandige og ikke gå og vente på, at en eller anden skal sætte dem i gang. Denne “en eller anden” som eventuelt kunne sætte jer i gang, har så mange pligter, så det vil være spild af tid at vente på hans anvisninger. Gud vil give jer visdom til at foretage en forandring nu, for kaldet lyder stadig: “Gå hen, min søn, og arbejd i vingården i dag!” “I dag, når I hører hans røst, så forhærd ikke jeres hjerter.” Hebr 3,7.8. I sin henstilling bruger Herren det kærlige ord “søn”. Hvor mildt og sympatisk, og alligevel nødende! Hans henstilling er nemlig også en befaling. IMT 120.5

Kraften til at modstå det onde opnås bedst ved aktiv virksomhed. IMT 121.1

Kristi Ånd er en missionerende ånd. Det omvendte hjertes første indskydelse er også at føre andre til Frelseren. IMT 121.2

Den eneste mulighed for at vokse i nåden er med interesse at gøre netop det, som Kristus har pålagt os at gøre. IMT 121.3

Du bør ikke vente på store anledninger eller forlange usædvanlige evner, før du begynder at arbejde for Gud. IMT 121.4

Det menneske, som er til velsignelse for sine omgivelser og lever et lykkeligt liv, er den, som bruger alle sine evner i tjeneste for Gud og sine medmennesker, hvad enten han er læg eller lærd. IMT 121.5

Mange, som Gud har givet evner til at udføre et udmærket arbejde, får kun gjort meget lidt, fordi de kun prøver at gøre lidt. IMT 121.6

Hvis det mislykkes nioghalvfems gange ud af hundrede, og så lykkes dig at frelse én sjæl fra fortabelse, da har du gjort en ædel gerning i Herrens sag. IMT 121.7

Forholdet mellem Gud og hver eneste sjæl er så klart og fuldstændigt, som om der ikke fandtes nogen anden sjæl, for hvem Gud har givet sin elskede Søn. IMT 121.8

Herren ser og forstår, og han vil bruge jer trods jeres svaghed, hvis I vil give jeres talenter som en helliget gave til Herrens tjeneste. For det er i aktiv, uegennyttig tjeneste, at den svage bliver stærk og nyder hans dyrebare velbehag. Herrens glæde er en del af jeres styrke. Hvis I er trofaste, vil den fred, der overgår al forstand, blive jeres belønning i dette liv, og i det kommende liv vil I gå ind til jeres Herres glæde. IMT 121.9

Mindre talentfulde personer kan vinde mange mennesker for Kristus, når de trofast bliver i Guds kærlighed. Harlan Page var en fattig håndværker, almindelig begavet, og med begrænset uddannelse; han gjorde det til sit vigtigste arbejde at gøre noget for at fremme Guds sag, og det var tydeligt, at hans anstrengelser blev kronet med held. Han virkede for sine medmenneskers frelse gennem personlige samtaler og alvorlig bøn. Han startede bedemøder, organiserede søndagsskoler og uddelte traktater og anden kristelig litteratur. Og med evighedens skygge over sit ansigt kunne han sige på sit dødsleje: “Jeg ved, at det alt er af Guds nåde og ikke ved nogen fortjeneste af det, som jeg har gjort, men jeg tror nok, der er beviser for, at mere end et hundrede sjæle er blevet omvendt til Gud gennem min personlige medvirken.” IMT 122.1

De ringeste og fattigste af Jesu disciple kan være til velsignelse for andre. De forstå måske ikke selv, at de udretter noget videre godt, men ved deres ubevidste indflydelse kan de sætte bølger af velsignelse i gang, som vil udvides og uddybes, medens de velsignede frugter deraf måske aldrig bliver åbenbarede for dem før på den sidste store regnskabsdag. De synes ikke og ved ikke, at de udretter noget stort. Det fordres ikke af dem, at de skal besvære sig med bekymring om resultaterne. De behøver kun at gå fremad i stilhed og med troskab udføre den gerning, Gud i sit forsyn giver dem, så vil deres liv ikke være forgæves. De vil vokse sjæleligt og udvikles mere og mere efter Kristi billede. De er Guds medarbejdere i dette liv, og således beredes de til en højere gerning og en ufordunklet glæde i det tilkommende liv. IMT 122.2

Der er mange, der har overgivet sig til Kristus, men som ikke kan finde nogen anledning til at udføre en stor gerning eller opofre sig i hans tjeneste. De vil kunne finde trøst i den tanke, at det ikke nødvendigvis er en martyrs offer som Gud finder størst behag i; det er måske ikke missionæren, der daglig har stået ansigt til ansigt med farer og død, som agtes højest i Himmelen. Den, som i sandhed er en kristen i sit daglige liv som hver dag overgiver sig helt til Gud, som er oprigtig og har rene tanker som viser ydmyghed, når han bliver udfordret, som er trofast og from, som viser troskab selv i det mindste en sådan vil i Guds øjne være mere kostbar end selv den verdensberømte missionær eller martyr. IMT 122.3

Det, der gør vort arbejde værdifuldt, er ikke den mængde, vi har udrettet, eller de synlige resultater deraf, men det er den ånd, vi har lagt for dagen i vor gerning. IMT 123.1

Mesteren giver ikke sit velbehag til kende på grund af det store arbejde, der er udført, eller fordi der er opnået så meget, men fordi der er vist troskab selv i de små ting. Det er ikke de store resultater, vi opnår, men motiverne, der driver os, som betyder noget hos Gud. Han værdsætter godhed og troskab højere end det store ved det, der bliver udrettet. IMT 123.2

Gå ikke de små ting forbi for at søge efter en større gerning. Du kan måske gøre en ringe gerning med held, men komme fuldstændig til kort under forsøget på at udføre en større gerning og henfalde til modløshed. Tag fat, hvor som helst du ser, at der er et arbejde, der skal gøres. Hvad enten du er rig eller fattig, stor eller lille, kalder Gud dig til en aktiv tjeneste for ham. Det er, når du sætter hele din kraft ind på at udføre, hvad din hånd finder styrke til, at du vil udvikle talenter og anlæg for arbejdet. Det er ved at forsømme dine daglige anledninger, at du bliver ufrugtbar og visner bort. Det er grunden til, at der er så mange træer uden frugt i Herrens vingård. IMT 123.3

Herren ønsker, at vi skal benytte alle de evner, vi har, og hvis vi gør det, vil vi få endnu flere evner. Han udfører ikke et mirakel for at give os de egenskaber, vi mangler, men når vi gør brug af dem, vi har, vil han samarbejde med os, så vi kan forøge og styrke enhver evne. Vore evner vil blive forøget ved hver helhjertet, alvorlig opofrelse i Mesterens tjeneste. IMT 124.1

Kristi hjerte opmuntres ved synet af dem, som i ordets fulde betydning er fattige i ånden; det opmuntres, når han ser de mishandlede, som er sagtmodige; det opmuntres af den tilsyneladende utilfredsstillede hunger efter retfærdighed og af udygtigheden hos mange til at tage fat. Det er, som om han hilser netop de forhold velkommen, som ville gøre mange prædikanter modløse. IMT 124.2

Vi behøver ikke at rejse til hedenske lande eller at forlade hjemmets snævre kreds, hvis det er dér, pligten kalder os, for at virke for Kristus. Vi kan virke i hjemmet, i menigheden, blandt vore omgivelser og dem, vi har forretningsforbindelse med. IMT 124.3

Hvis vi gør Jesu liv og lære til vort studium, vil enhver hændelse kunne underbygge et skriftsted til en prædiken, der vil gøre indtryk. IMT 124.4

Livet på Jorden er begyndelsen til livet i Himmelen. Opdragelsen på Jorden er en indvielse til den himmelske tilværelse. Livets gerning her er en oplæring til livets gerning dér. Det, som vi nu er, i vor personlighed og i hellig tjeneste, er et sikkert varsel om, hvad vi skal blive. IMT 124.5

De, som forkaster forrettigheden ved et fællesskab med Kristus gennem tjeneste, forkaster også den eneste opdragelse, der gør dem skikket til at få del i hans herlighed sammen med ham. De forkaster den opdragelse, der i dette liv styrker og højner karakteren. IMT 124.6

Ingen må mene, at de kan leve et liv i egennytte og, når de så har tjent deres egne interesser gå ind til deres herres glæde. De ville ikke kunne tage del i uegennyttig kærligheds glæder De ville ikke være egnede til at bo i de himmelske sale. De ville ikke kunne sætte pris på den rene, kærlige omgangstone, der findes i Himmelen. De ville ikke finde tilfredsstillelse ved at lytte til englesangen og harpe musikken. Himmelens videnskab ville være en gåde for dem. IMT 124.7

Kristus kalder os til at arbejde med tålmodighed og udholdenhed for de tusinder, der spredt i alle lande omkommer i deres synder som vrag på en øde kyst. De, der vil have del i hans herlighed, må også have del i hans tjeneste og hjælpe de svage, de ulykkelige og de modløse. IMT 125.1

Folk fra de almindelige samfundslag skal indtage deres pladser som arbejdere. Når de tager del i deres medmenneskers sorger, ligesom Kristus tog del i menneskehedens sorger, så vil de i troen se ham samarbejde med dem. IMT 125.2

Kristus venter på at se sit billede genspejlet i hver eneste discipel. Gud har forudbestemt enhver til at blive hans Søns billede lig. I hver eneste skal Kristi langmodige kærlighed og hans hellighed, sagtmodighed, barmhjertighed og sandhed åbenbares for verden. IMT 125.3

Hvert eneste menneske møder denne opfordring til at lægge alt på tjenestens alter. Vi bliver ikke alle sammen bedt om at gøre tjeneste på samme måde som Elisa, og det er heller ikke alle, der får befaling om at sælge alt, hvad de har. Men Gud beder os om at give hans værk førstepladsen i vort liv og ikke lade en dag gå, uden at vi har gjort noget for at fremme hans værk på jorden. Han forventer ikke samme slags tjeneste af alle. Én bliver måske opfordret til at arbejde i et fremmed land, og en anden bliver anmodet om at give af sine midler for at fremme evangeliet. Gud tager imod hvert enkelt menneskes gave. Det vigtigste er, at vi indvier vort liv og alt, hvad vi har, til ham. De mennesker, der gør dette, vil høre Himmelens kald og give agt derpå. IMT 125.4

En klog man i verdslig henseende, som spekulerer og planlægger og altid har sin forretning i tanke, burde søge at blive klog i henseende til evige interesser. Hvis han ville bruge lige så megen energi på at sikre sig den himmelske skat og livet, der kan måle sig med Guds liv, som han bruger på at skaffe sig verdslig vinding, hvad kunne han da ikke udrette? IMT 126.1

Gud vil påvirke mænd i en bestemt stilling i samfundet til at forkynde budskabet om den nærværende sandhed. Drevet af Guds Ånd vil mange skynde sig fra sted til sted for at bringe lyset til dem, der sidder i mørke. Sandheden er som ild i deres ben og fylder dem med et brændende ønske om at oplyse dem, der sidder i mørket. Mange, endog ulærde, vil forkynde Herrens ord. Børn vil blive drevet af Helligånden til at gå ud og forkynde det himmelske budskab. Ånden bliver udgydt over dem, der giver efter for dens tilskyndelser. De vil frigøre sig for menneskelige bud, som har bundet dem, og for alt forbehold, og slutte sig til Herrens hær. IMT 126.2