I mesterens tjeneste

Bogføring i Himmelen

Verden behøver missionærer, gudhengivne hjemmemissionærer, og i Himmelens bøger vil ingen blive opført som kristen, der ikke er besjælet af missionsiver. IMT 105.4

Hvis menighedsmedlemmerne ikke hver især tager fat på dette arbejde, beviser det blot, at de ikke har nogen levende forbindelse med Gud. Ud for deres navne står der skrevet “dovne tjenere” IMT 105.5

I alle religiøse bevægelser er der nogle, der holder sig på afstand og afslår at hjælpe, skønt de ikke kan nægte, at det er Guds værk. Sådanne burde tænke på den bog, som føres i Himmelen. Den er fejlfri, og det er den, de vil blive dømt efter. Her noteres enhver forspildt anledning til at arbejde for Gud, men det er også her, at mindet om alt det, der er gjort i tro og kærlighed, holdes i evig erindring. IMT 105.6

Den 23. Oktober 1879, omtrent klokken to om morgenen, hvilede Herrens Ånd over mig, og jeg så tildragelser i den tilkommende dom. . . . Ti tusind gange ti tusind var forsamlede foran en stor trone, hvorpå der sad en person af majestætisk udseende. Foran ham lå flere bøger, og på bindet af hver var der med guldbogstaver, der så ud som brændende ildflammer, skrevet: “Himmelens dagbog” En af disse bøger, indeholdende alle deres navne, der bekender sig til at tro sandheden, blev derpå åbnet. Øjeblikkelig tabte jeg de utallige millioner omkring tronen af syne, og kun de, der efter bekendelsen var lysets og sandhedens børn, optog min opmærksomhed . . . IMT 106.1

En anden bog blev opladt, hvori deres synder, som bekender sig til sandheden, var nedskrevet. Under den almindelige overskrift “Egennytte” var enhver anden synd opført . . . En klasse mennesker var indført som dem, der gør jorden unyttig. Idet den guddommelige dommers gennemtrængende blik hvilede på disse, blev deres undladelsessynder tydeligt åbenbaret. Med blege, skælvende læber indrømmede de, at de havde været forrædere i deres hellige tillidshverv. De havde fået advarsler og privilegier, men de havde ikke agtet på dem, ej heller benyttet sig af dem. De kunne nu indse, at de var gået for vidt i påberåbelse af Guds miskundhed. Vel havde de ikke sådanne bekendelser at aflægge som niddinger og de dybt fordærvede; men ligesom figentræet var de under forbandelse, fordi de ikke bar frugt, fordi de ikke havde gjort brug af de talenter, der blev dem betroet. IMT 106.2

Denne klasse havde gjort selvet til det største og kun arbejdet for egoistiske interesser. De var ikke rige i Gud, fordi de ikke havde efterkommet hans krav til dem. Skønt de bekendte sig til at være Kristi tjenere, førte de ingen sjæle til ham. Havde Guds sag været afhængig af deres bestræbelser, ville den have vansmægtet; for de holdt ikke alene de midler tilbage, som Gud havde lånt dem, men de holdt sig selv tilbage. . . De havde ladet andre udføre arbejdet i Herrens vingård og bære de tungeste ansvar, medens de egennyttigt tjente deres egne timelige interesser. IMT 106.3

Dommeren udtalte: Alle vil blive retfærdiggjort ved deres tro og dømt efter deres gerninger. “Hvor levende fremtrådte nu ikke deres forsømmelse, og hvor viis var ikke Guds forordning, når han gav enhver en gerning at udføre for at fremme sagen og frelse sine medmennesker! Enhver skulle åbenbare en levende tro i sin familie og i sit nabolag ved at vise venlighed mod de fattige, have medfølelse med de trængende, deltage i missionsarbejde og ved at støtte Guds sag med sine midler. Men ligesom over Meroz hvilede Guds forbandelse over dem for det, de ikke havde gjort. De havde elsket det arbejde, der ville bringe den største fordel her i livet; og over for deres navne i Himmelens dagbog, hvor deres gode gerninger skulle have stået, var der et sørgeligt tomrum. IMT 107.1