I mesterens tjeneste
Organisering af arbejdsstyrken
Organisation en nødvendighed
Tiden er kort, og vore kræfter må organiseres for at kunne gøre et større arbejde. IMT 89.1
Det er en, som ikke kan tage fejl, som har vist mig, at der bør oprettes små grupper som grundlag for kristeligt arbejde. IMT 89.2
I hver enkelt menighed bør der være velorganiserede grupper, som arbejder på egnen omkring deres menighed. IMT 89.3
I hver by burde der være et hold organiserede, velskolede arbejdere. Ikke blot en eller to, men mange burde sættes i gang. IMT 89.4
I vore menigheder bør der dannes grupper, som kan gå ind i tjenesten. Forskellige grupper bør slutte sig sammen og være menneskefiskere. De bør søge at samle sjæle fra verdens fordærvelse og at få dem ind i Kristi kærligheds frelsende renhed. IMT 89.5
Kristi menighed på Jorden blev organiseret med missionsvirksomhed for øje, og Herren ønsker at se hele menigheden optaget med at udtænke veje og midler, hvorved høje og lave, rige og fattige kan få anledning til at høre sandhedens budskab. IMT 89.6
Hvis menigheden har mange medlemmer, bør de inddeles i små grupper. Disse skal ikke blot arbejde for menighedens medlemmer, men for ikke-troende. Selv om der kun er to eller tre, som kender sandheden på ét sted, kan de danne en arbejdsgruppe. IMT 89.7
Dersom disciplin og orden er påkrævet for heldige krigsoperationer på valpladsen, så er de så meget mere nødvendige i den kamp, hvori vi er indviklet, som vort formål er af større værdi og mere ophøjet i sin art end det, som stridende hære kæmper for på valpladsen. I den kamp, vi deltager i, står evige ting på spil. IMT 90.1
Gud er en ordenens Gud. Der er fuldkommen orden i alt, hvad der har forbindelse med Himmelen. Lydighed og gennemført disciplin kendetegner englehærens bevægelser. Kun ved orden og samarbejde kan der opnås et godt resultat. Gud kræver i lige så høj grad orden og system i sit værk i dag som på Israels tid. Alle de, der arbejder for ham, skal gøre det på en forstandig måde, ikke ligegyldigt eller tilfældigt. Han ønsker, at hans værk skal udføres med troskab og nøjagtighed, så at han kan sætte sin godkendelses stempel på det. IMT 90.2
Der må udføres et godt, organiseret arbejde i menigheden, så at medlemmerne kan lære at bringe lyset til andre og på den måde styrke deres egen tro og forøge deres kundskaber. Når de gør andre delagtige i det, som de har modtaget fra Gud, bliver de styrket i troen. En virksom menighed er en levende menighed. Vi bygges op som levende stene, og hver sten skal udsende lys. Enhver kristen bliver sammenlignet med en kostelig sten, som opsuger Guds herlighed og giver genskin af den. IMT 90.3