I mesterens tjeneste
Historiens største krise
Vi står på tærsklen til historiens største krise. Guds straffedomme vil følge efter hinanden i hurtig rækkefølge ildebrande, oversvømmelser, jordskælv, krig og blodsudgydelse. Vi skal ikke blive overraskede, hvis vi bliver vidne til både store og afgørende begivenheder i denne tid, for barmhjertighedens engel kan ikke beskytte de ubodfærdige ret meget længere. IMT 63.1
Krisen sniger sig umærkeligt ind på os. Solen skinner på himmelen under dens vanlige omløb, og himmelen forkynder stadig Guds ære. Menneskene er stadig optaget af at spise og drikke, plante og bygge, tage til ægte og give til ægte. De handlende køber og sælger stadig væk. Mennesker bliver ved med at skubbe og puffe til hinanden for at få den øverste plads. Forlystelsessyge stimler stadig til teatre, hestevæddeløb og spillebuler. Der hersker en vældig spænding, men nådetiden er næsten forbi og alles skæbne er ved at blive afgjort for evigt. Satan ser, at hans tid er kort. Han har sat alle sine kræfter i bevægelse for at bedrage og forføre menneskene og holde dem beskæftiget og tryllebundet, indtil prøvetiden er udløbet og nådedøren lukket for evigt. IMT 63.2
Overtrædelsen har næsten nået grænsen. Verden er fuld af uro, og stor rædsel vil snart komme over menneskene. Enden er meget nær. Vi, som kender sandheden, bør berede os for det, der snart vil bryde løs over verden som en vældig overraskelse. IMT 63.3
I vore dage, da uretfærdigheden er ved at få overhånd, kan vi vide, at den sidste store krise er nær forestående. Herren vil gribe ind, når Guds lov bliver trodset i næsten hele verden, og når hans folk bliver undertrykt og plaget af deres medmennesker. IMT 64.1
Vi står på tærskelen til store og højtidelige begivenheder. Profetier går i opfyldelse. Mærkværdig og begivenhedsrig historie nedtegnes i Himmelens bøger. Alt her i verden er præget af uro. Der er krige og krigsrygter. Folkeslagene er vrede, og de dødes tid er kommet, da de skal dømmes. Tildragelser skifter for at hidføre Guds dag, der haster såre. Af tid er der så at sige kun et øjeblik igen. Men skønt folk allerede rejser sig mod folk og rige mod rige, foregår der dog ikke nu en altomfattende kamp. Endnu fastholdes de fire vinde, indtil Guds tjenere er besglede på deres pander. Da vil de jordiske magter samle deres styrker til det sidste store slag. IMT 64.2