I mesterens tjeneste

En indtryksfuld drøm

I en drøm, jeg fik den 29. september 1886, var jeg sammen med et stort selskab, som ledte efter bær. Det forekom mig, at vi befandt os i en by, for der var ikke så meget åbent terræn; men omkring byen var der åbne marker, skønne grupper af træer, og opdyrkede haver. En stor vogn med medbragt mad kørte foran os. IMT 56.4

Snart gjorde vognen holdt, og selskabet spredtes i alle retninger for at se efter bær. Uden omkring vognen var der både høje og lave buske med store, fine bær, men alle i selskabet så for langt til at kunne få øje på dem. Jeg begyndte at plukke bærrene i nærheden, men meget forsigtigt af frygt for at plukke de grønne bær, som var sådan blandet med den modne frugt, at jeg kun kunne plukke et eller to bær af hver klase. IMT 56.5

Nogle af de store, fine bær var faldet af og lå på jorden, hvor de var halvt ædt af orm og insekter. “Åh,” tænkte jeg “var man dog bare kommet her noget før, så kunne al denne dejlige frugt være reddet, men nu er det for sent. Men jeg vil alligevel sanke disse her op for at se, om der skulle være nogle gode bær imellem. Og selv om de skulle være helt ødelagt, så kan jeg i det mindste vise brødrene, hvad de kunne have fundet, hvis de ikke var kommet for sent.” IMT 57.1

I det samme kom to-tre stykker af selskabet slentrende forbi, hvor jeg stod. De gik og snakkede og lod til at være meget optaget af hinanden. Da de fik øje på mig, sagde de: “Vi har søgt alle steder og kan ikke finde nogen bær.” De så forundret på de mange bær, jeg havde. “Der kan findes flere på disse buske her,” sagde jeg. De begyndte at plukke, men holdt snart op, idet de sagde: “Vi har ikke lov til at plukke her, du har fundet stedet og bærrene tilhører dig.” Men jeg svarede: “Det betyder ikke noget. Pluk bare, hvor I kan finde noget. Stedet tilhører Gud, og bærrene er has. I må godt plukke dem.” IMT 57.2

Men lidt efter syntes jeg, at jeg var alene igen. Af og til hørte jeg nogen snakke og le henne ved vognen. Jeg råbte til dem, der var der: “Hvad er det, I laver?” De svarede: “Vi kunne ikke finde nogen bær, og da vi var sultne og trætte, syntes vi, at vi ville tilbage til vognen og have lidt at spise. Når vi har hvilet os lidt, tager vi af sted igen.” IMT 57.3

Men I har jo ikke samlet nogen endnu, sagde jeg. I spiser al vor mad uden at skaffe os noget andet. Jeg kan ikke spise nu, der er for mange bær at plukke. I fandt ikke nogen, fordi I ikke så ordentligt efter. De sidder ikke frit fremme på buskene, I skal lede efter dem. Det er rigtigt nok, at I ikke kan plukke en hel håndfuld ad gangen, men hvis I ser nøje efter mellem de grønne bær, vil I finde nogle meget fine bær. IMT 58.1

Min lille spand var hurtigt fuld af bær og jeg bar dem hen til vognen. Jeg sagde: “Dette er den fineste frugt, jeg nogen sinde har plukket, og den har jeg plukket lige her i nærheden, mens I har arbejdet jer trætte af at søge længere borte, og uden resultat.” IMT 58.2

Nu kom de alle sammen for at se mine bær. De sagde: “Det er jo faste, gode bær fra højstammede buske. Vi mente, at der ikke var nogen at finde på de høje buske, så vi ledte kun efter bær på de lave buske, og dem fandt vi ikke ret mange af.” IMT 58.3

Jeg sagde da: “Vil I tage jer af disse bær og så følge med hen for at se efter flere på de høje buske?” Men de havde ikke gjort forberedelser til at tage sig af bærrene. Der var mange fade og poser, men de var blevet brugt til at have maden i. Jeg blev træt af at vente og spurgte til sidst: “Kom I ikke for at plukke bær? Hvorfor har I så ikke sørget for at kunne tage jer af dem?” IMT 58.4

En af dem svarede: “Søster White, vi ventede virkelig ikke at finde nogen bær, hvor der er så mange huse, og hvor der foregår så mange ting, men da det syntes at være så magtpåliggende for dig at plukke bær, så bestemte vi os til at tage med. Vi tænkte på at tage mad med og så ellers nyde udflugten, selv om vi ikke fandt nogen bær.” IMT 58.5

Jeg svarede: “Den måde at arbejde på begriber jeg ikke. Nu går jeg hen til buskene igen. Det er allerede langt henne på dagen, og snart kommer natten, da vi ikke kan plukke flere bær.” Nogle fulgte med mig, men andre blev ved vognen for at spise. IMT 58.6

Et sted havde nogle stykker samlet sig og var stærkt optaget af at snakke om noget, som syntes at interessere dem meget. Jeg gik hen til dem og så, at det var et lille barn på en kvindes arme, som fængslede deres opmærksomhed. Jeg sagde: “Der er ikke så megen tid tilbage, I burde hellere arbejde, mens det kan lade sig gøre.” IMT 59.1

Mange var optaget af en ung mand og en ung kvinde, der løb om kap hen mod vognen. Da de nåede derhen, var de så udmattede, at de måtte sætte sig og hvile. Også andre havde slået sig ned i græsset for at hvile. IMT 59.2

Sådan gik dagen, og kun lidt blev udrettet. Til sidst sagde jeg: “Brødre, I kalder dette for en mislykket tur. Hvis det er på den måde, I arbejder, så undrer det mig ikke, at I ingenting har fået ud af det. Om det lykkes eller ikke afhænger af, hvordan I tager fat på arbejdet. Der er bær her, for jeg har fundet dem. Nogle af jer har forgæves gennemsøgt de lave buske, mens andre har fundet nogle få bær, men de høje buske er blevet forbigået, blot fordi I ikke ventede at finde bær på dem. I ser, at de bær, jeg har plukket, er store og fuldmodne. Om kort tid vil andre bær være modne, og så kan vi gå buskene over en gang til. Sådan er jeg blevet oplært til at plukke bær. Hvis I havde søgt i nærheden af vognen, kunne I lige så godt have fundet bær som jeg. IMT 59.3

Det eksempel, I, i dag har givet dem, der skal lære et sådant stykke arbejde, vil de følge. Herren har sat disse frugtbærende buske på denne tætbefolkede egn, og han venter, at I skal finde dem. Men I har været alt for optaget af at spise og more jer. I kom ikke herud med en alvorlig beslutning om at ville finde frugt. IMT 59.4

I må herefter arbejde med større iver og alvor og med et helt andet indstilling, ellers vil jeres arbejde ikke lykkes. Ved at arbejde på den rette måde vil I lære de yngre arbejdere, at sådanne ting som at spise og rekreere sig er af mindre betydning. Det har kostet meget arbejde at få al maden bragt herud, men I har tænkt mere på maden end på den frugt, I burde bringe hjem som et resultat af jeres arbejde. I bør være flittige, først til at plukke de bær, som er nærmest, og dernæst til at lede efter dem, der er længere væk. Derefter kan I vende tilbage og igen arbejde nær ved. På den måde vil det lykkes for jer.” IMT 59.5