Budskaber til de unge

216/507

Omsorg for andre.

De, som går i skole, kunne øve en indflydelse for Frelseren; men hvem nævner Kristi navn? Og hvem ser man i dybt alvor argumentere med sine kammerater om at forlade syndens veje og vælge hellighedens sti? BTU 119.3

Det er den bane, de troende unge burde slå ind på; men det er mere tiltalende for deres følelser at forene sig med syndere og gå til sport og fornøjelse. Ungdommen kunne være til nytte på mange områder, men den ser det ikke. O, om den nu ville bruge sine åndsevner til at finde måder, hvorpå den kan nærme sig syndere, der er ved at omkomme, og lære dem hellighedens sti at kende, og ved bøn og overtalelse vinde blot een sjæl for Kristus! BTU 119.4

Hvilket ædelt foretagende! En sjæl til at prise Gud i evighed! En sjæl til at nyde lykke og evigt liv! En ædelsten i sin krone til at skinne som en stjerne i al evighed! Men flere kan bringes til at vende sig fra vildfarelse til sandhed, fra synd til hellighed. Herren siger ved profeten: “Og de, der førte de mange til retfærdighed, skal skinne som stjernerne evindeligt og altid.” Så bliver de, der samarbejder med Kristus og engle i arbejdet for at frelse fortabte sjæle, rigelig belønnet i himmeriges rige. BTU 119.5

Jeg så, at mange sjæle kunne frelses, dersom de unge var, hvad de burde være, helliget Gud og sandheden; men de indtager almindeligvis en sådan stilling, at der til stadighed må arbejdes for dem, thi ellers vil de selv blive verdslige. De er en kilde til stadig ængstelse og hjerteve. Der flyder tårer for dem, og kvalfulde bønner opsendes fra forældres hjerter for dem. Dog fortsætter de, ligegyldige over for den smerte, deres adfærd volder. De planter torne i deres bryst, som er villige til at dø for at frelse dem og få dem til at blive, hvad Gud ved Kristi blods fortjeneste bestemte dem til. . . . . BTU 120.1