Budskaber til de unge
En trofast ven.
Da Kristus opfor til Faderen, efterlod han ikke sine tilhængere uden hjælp. Helligånden, som hans repræsentant, og de himmelske engle, som tjenende ånder, blev udsendt for at hjælpe dem, som på ulige vilkår kæmper troens gode strid. Husk altid, at Jesus er din hjælper. Ingen forstår så godt som han, din karakters ejendommeligheder. Han våger over dig, og om du er villig til at lade dig lede af ham, vil han omgive dig med gode indflydelser, som vil sætte dig i stand til at opfylde alle de ønsker han har med dig. BTU 1.6
I dette liv bereder vi os for det fremtidige liv. Der vil snart blive afholdt en stor mønstring, ved hvilken enhver sjæl, som prøver på at tilegne sig en fuldkommen kristelig karakter, må kunne bestå i den prøve, som Guds ransagende spørgsmål er: har I efterladt et eksempel, som andre roligt kan følge? Har I våget over sjæle som dem, der skal aflægge regnskab? De himmelske hærskare er interesserede i ungdommen og længes inderligt efter at I skal bestå prøven, så at de bifaldende ord kan blive sagt til jer: Vel gjort, du gode og tro tjener; ..... gå ind til din herres glæde. BTU 1.7
Lad ungdommen huske, at de er her for at udvikle en karakter for evigheden, og at Gud venter, at de gør deres bedste. Lad dem, der er ældre i erfaring, tage sig af de yngre; og når de ser, at de fristes, da kalde dem til side og bede med dem og for dem. Herren ønsker, at vi skal anerkende Kristi store offer for os ved at vise interesse for deres frelse, som han kom for at redde. Om ungdommen vil søge deres hjælp hos Kristus, vil han gøre deres bestræbelser frugtbringende. — E. G. White, The Youth's Instructor, Nov. 1911. BTU 1.8