Budskaber til de unge
Betydningen af at koncentrere sig.
Det er en stor velsignelse at eje evnen til at samle tankerne om den gerning, man har for sig. Gudfrygtig ungdom bør stræbe efter at udføre deres pligter med omtanke og gøre deres allerbedste, idet sindet udelt dvæler ved deres forehavende. De bør forstå, hvad der er deres forhåndenværende pligter, og så udføre dem uden at lade sindet fare hid og did, men samle sig om det, der ligger for. Den slags mental øvelse er nyttig for hele livet. De, der lærer at samle deres tanker om det, de har for sig, hvor småt det end må synes at være, vil blive til nytte i verden. BTU 84.1
Kære unge, vær alvorlige og hold ud. “Bind op om jeres sinds lænder.” Stå som Daniel, den trofaste hebræer, som satte sig for i sit hjerte at være tro overfor Gud. Må I ikke skuffe jeres forældre og venner. Og der er også en anden I bør tænke på. Skuf ikke ham, der elskede jer så højt at han gav sit liv for at gøre det muligt for jer at blive Guds medarbejdere. BTU 84.2