Budskaber til de unge
35. — Selvbeherskelse.
Større end helt er sindig mand, større at styre sit sind end at tage en stad. De, som behersker sig selv har besejret over den største fjende, mennesket har at kæmpe med. BTU 74.1
Det største bevis på en kristens troskab er selvbeherskelse. Den, som kan stå uberørt midt i en storm af skældsord og grovheder, er en af Guds helte. BTU 74.2
At herske over ånden er at have kontrol over sit eget jeg; at modstå det onde, at holde ethvert ord og enhver handling inden for Guds store retfærdigheds mål. Den, som har lært at styre sit sind, vil hæve sig over de uhøfligheder, tilsidesættelser og ærgrelser, vi daglig er udsatte for, og de vil ikke mere formørke hans sjæls himmel. BTU 74.3
Det er Guds hensigt, at den kongelige magt, som en helliggjort forstand, kontrolleret af Guddommelig nåde er, skal beherske de menneskelige væseners liv. Den, som styrer sit sind, er i besiddelse af denne magt. BTU 74.4