Budskaber til de unge

13/507

Fuldkommen helligelse.

For jeres nærværende og evige vels skyld er det bedste, I kan gøre, at stille jer helt på rettens side, så at verden kan vide hvor I står. Mange har ikke helt overgivet sig til Guds sag, og deres vaklende stilling er i sig selv en årsag til svaghed og en anstødssten for andre. Som følge af svage principper, der jo ikke er helligede, rives de af fristelsens flodbølger bort fra det, de ved er rigtigt; og de gør ingen hellige bestræbelser på at overvinde alt, som er forkert, så at de ved den retfærdighed, der tilregnes os gennem Kristus, kunne udvikle en retskaffen karakter. BTU 6.2

Verden har ret til at vide, netop hvad der forlanges af ethvert forstandigt menneskeligt væsen. Den, der er en virkelig legemliggørelse af faste bestemte og retskafne principper, vil være en levende kraft blandt sine omgivelser og vil påvirke andre ved sin kristendom. Der er mange, som hverken tænker på eller forstår, hvor stor en indflydelse hver enkelt udøver enten til det gode eller det onde. Enhver gransker må forstå, at de principper, som han tilegner sig udøver en levende og omskabende indflydelse på karakteren. Den, som antager Kristus som sin personlige Frelser, vil elske Jesus og alle dem, for hvem Kristus døde; for Kristus vil da i ham blive en kilde af levende vand der vælder frem til evigt liv. Han vil uden forbehold underkaste sig Kristi ledelse. BTU 6.3