Budskaber til de unge
Se hans herlighed.
Når fristelser plager dig, hvad de sikkert vil gøre, når du er omgivet af bekymring og forvirring, når du nedbøjet og mismodig er lige ved at fortvivle, så løft blikket op ja, se med troens øjne hen til det sted hvor du sidst så lyset, og mørket som trænger sig ind på dig, vil sprede sig ved hans herligheds klare lys. Når synd kæmper om herredømmet i din sjæl og trykker din samvittighed når vantroens skyer formørker sindet, gå da til Frelseren. Hans nåde er tilstrækkelig til at få bugt med synden. Han vil tilgive os og fylde os med glæden i Gud. ... BTU 56.4
Lad os ikke længere tale om vor uduelighed og mangel på kraft. Lad os, glemme hvad der ligger bag os, og jage fremad på løbebanen mod Himmelen. Lad os ikke forsømme nogen anledning, som hvis den benyttes ret, kan gøre os mere nyttige i Guds tjeneste. Da skal hellighed lig tråde af guld blive indvævet i vore liv, og englene, der ser vor helligelse, vil gentage løftet: “En mand gør jeg sjældnere end guld og et menneske end Ofir guld.” Hele Himmelen glæder sig, når svage fejlende menneskelige væsner overgiver sig til Jesus og lever hans liv. — Review and Herald, 1 Okt. 1908. BTU 56.5