Budskaber til de unge

95/507

Opelsk enhver hellig dyd.

Læg vind på at opelske enhver hellig dyd til ære for Mesteren, du skal ære Gud på ethvert trin i dannelsen af den rette karakter og det kan du gøre, for Enok behagede Gud, skønt han levede i en oprørsk slægt. Og der er mange som Enok i vore dage. BTU 52.1

Stå fast som Daniel, den trofaste statsmand, en mand, som ikke kunne rokkes af nogen fristelse. Skuf ikke ham, der elskede dig så højt, at han gav sit eget liv for at udslette dine synder han siger: “Skilt fra mig kan I slet intet gøre.” Husk på det. Hvis du har begået fejl, vil du visselig vinde sejr dersom du får øjnene op for disse fejl og betragter dem som en advarsel til dig. På denne måde vender du nederlag til sejr, skuffer fjenden og forherliger din Forløser. BTU 52.2

En karakter der er dannet efter det guddommelige billede, er den eneste skat, vi kan tage med os fra denne verden til den kommende. De, der lader sig undervise af Kristus i denne verden, vil tage ethvert guddommeligt karaktertræk, som de har erhvervet sig, med til himmelens sale, og der skal vi vedblive at gøre fremgang. Hvor betydningsfuldt er det da ikke at udvikle karakteren her i livet. BTU 52.3