Budskaber til de unge
Faren ved for tidlige forbindelser.
Den tilknytning som dannes i barneårene, har ofte resulteret i dårlige forbindelser eller ubehagelige separationer. Tidlige forbindelser, som dannes uden forældrenes samtykke, har sjældent medført lykke. De unges hengivenhed for hinanden burde holdes nede indtil den tid, da moden alder og erfaring vil gøre det hæderligt og sikkert at slippe den løs. De som ikke således vil beherske sig, vil stå i fare for at skabe sig en ulykkelig tilværelse. En ung, som ikke har nået tyveårsalderen, er kun en dårlig dommer med hensyn til at afgøre, om en lige så ung person som han selv er skikket til at blive hans ledsager for livet. Når deres dømmekraft er blevet mere moden, finder de, at de er bundet til hinanden for livet og måske slet ikke er i stand til at gøre hinanden lykkelige. I stedet for da at gøre det bedste ud af situationen, beskylder de hinanden for fejl; kløften mellem dem bliver større, indtil de er ganske ligegyldige for hinanden og forsømmer hinanden. For dem har ordet ikke nogen hellig betydning. Atmosfæren forgiftes ved ukærlige ord og bitre bebrejdelser. — A solemn appeal side 11. 12. BTU 275.6